Наши партнеры

Menu



Optakt: Primera Division 38. Runde

Spansk fodbold

Bundkampen er endnu ikke afsluttet i den spanske La Primera Division. Fire hold er stadig i stor fare for at miste endnu en sæson i den bedste spanske række. Recreativo Huelva og Valladolid tørner sammen i sæsonens vigtigste kamp når ligaens nr. 15 og 16 støder sammen. Real Madrid vil – måske – fejre titlen mod Levante, der før kampen har varslet udeblivelse fra Bernabeu.

Murcia – Barcelona (Spilles 17/5, 22:00)

Sæsonen kan ikke beskyldes for at have været god i nogle af de to fodboldklubber, der i lørdagens eneste kamp tørner sammen på Nueva Condomina. Barcelona formåede ikke at fortsætte de fremragende takter fra de forestående sæsoner, mens Murcia længe har været sikker på nedrykning. Barcelona har, modsat Murcia, en sag at kæmpe for, da Atletico Madrid ånder dem i nakken i tabellen. Således ligger de to hold på tredjepladsen med et lige antal point før kampen, hvorfor den sidste medalje skal afgøres i den sidste runde.

Getafe – Betis (Spilles 18/05, 18:00)

Sidste de to hold stødte på hinanden var det i starten af året, da man d. 13. januar spillede mod hinanden i ligaen. Betis kunne dengang trække af sted med en 3-2-sejr, men denne gang kan Getafe nyde godt af en solid hjemmebane. De to hold ligger med et lige antal point i tabellen, hvorfor det bliver en kamp om at gøre en flot afslutning på sæsonen. Det er ikke blot i tabellen, de to hold kan sammenlignes, for over de sidste fem kampe er formkurven næsten helt ens.

Valencia – Atletico Madrid (Spilles 18/05, 18:00)

En af ugens bedste kampe, der formentlig vil byde på rigtig god fodbold. Valencia har stået i krise op til halsen, mens sæsonen har været særdeles acceptabel for Atletico Madrid. Madrilerne har således stadigvæk en rigtig god chance for at hente en bronzemedalje til klubben, men Barcelona skal miste point i Murcia, før den drøm kan realiseres. Ligeså skal man selvsagt hente en sejr i den allersidste kamp, hvor Valencia vil føle sig hjemme på Mestalla.

Huelva – Valladolid (Spilles 18/05, 19:00)

Den eneste direkte bundkamp. Det kan både være et plus og et minus. Huelva har et forspring på et point, mens Valladolid har et ekstra ned til stregen. Uafgjort burde være nok for Valladolid, mens Recreativo de Huelva vil forsøge at sikre sig endnu en sæson i rækken ved en sejr. Det ene hold kan ødelægge det andets forhåbninger om overlevelse ved en eventuel sejr, hvorfor denne kamp vil blive præget af et råt overlevelsesinstinkt. Begge holdene kan selv sikre sig overlevelsen.

Mallorca – Zaragoza (Spilles 18/05, 19:00)

Nedrykningstruede Zaragoza kommer på en svær opgave, når man tager til ONO Estadi på Mallorca. Øboerne har en af Europas mest ugæstfri hjemmebaner, i særdeleshed på grund af den store transport, som et besøg på Mallorca oftest involverer. Der skal sejr på bordet, hvis Zaragoza skal drømme om overlevelse. Målscoren er ikke prangende, hvorfor pointene må stå for at gøre forskellen i tabellen. Mallorca kan i denne kamp, hvis Santander fejler hjemme mod Osasuna, sikre sig pladser til UEFA Cuppen.

Santander – Osasuna (Spilles 18/05, 19:00)

Som beskrevet i ovenstående optakt, er Mallorca ganske tæt på at kunne fravriste Santander sin Europa-plads. Santander har dog chancen i egen hånd, da man har et enkelt points forspring ned til øboerne. Sæsonen har været ganske god for Santander, mens Pamplona-klubben ikke har haft den bedste af slagsen. Udeholdet er stadig i stor chance for nedrykning. Det kræver dog, at Zaragoza hiver en sejr hjem på Mallorca. Begge hold har skæbnen i egen hånd.

Real Madrid – Levante (Spilles 18/05, 21:00)

Mesterskabet er i hus, og det skal da helt sikkert fejres mod Levante. Måske ikke alligevel, for den spanske bundprop varsler en komplet udeblivelse fra Santiago Bernabeu på aftenen, hvor Real Madrid får overrakt den eftertragtede pokal. Der har været stor forvirring omkring situationen og rygterne går på, at de spanske mestre vil tilbyde Levante penge for at stille op til kampen. Levante er nedrykket, hvorfor der ikke vil være nogen problemer i en eventuel udeblivelse fra Levantes side.

Espanyol – Almeria (Spilles 18/05 21:00)

De to hold må betragtes som to af sæsonens største overraskelser. Alligevel har Espanyol ikke vundet en kamp i fem opgør, mens Almeria skal fire kampe tilbage før man igen har fået en sejr. Her slog man desuden Sevilla med hele 4-1, hvilket må betragtes som en flot bedrift af en oprykker. De to hold stødte sidst sammen i januar måned, og her trak Almeria hjem med en 1-0-sejr på egen bane. De to hold er placeret lige ved siden af hinanden i tabellen, da Almeria indtager 10. pladsen, mens Espanyol huserer på pladsen under.

Deportivo – Villarreal (Spilles 18/05 21:00)

Deportivo la Coruna indledte sæsonen på en halvdårlig måde, men fik hurtigt kæmpet sig vej op igennem pladserne. Til slut stod man med kvalifikation til europæisk fodbold, hvor man dog før de sidste runder har måttet se sig slået af Racing Santander og Sevilla. Alligevel må det betragtes som et flot comeback, da de forestående sæsoner heller ikke har været lige prangende. Villarreal er før kampen inde i en stime på fem sejre i træk, hvorfor Den Gule Ubåd virker skarp.

Sevilla – Athletic Bilbao (Spilles 18/05 21:00)

Trods enden ser god ud for Sevilla, har sæsonen på flere måder været en skuffelse. Trods en meget stærk trup, har andaluserne ikke opfyldt forventninger om at kunne kæmpe med i den absolutte top af La Primera Division. Athletic Bilbao lå ligesom Deportivo med i kampen om de europæiske pladser, men måtte ligeså falde fra, da de vigtigste kampe blev spillet. Sidst de to hold mødtes vandt baskerne med to mål, da man på egen bane besejrede dagens udehold.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu