Наши партнеры

Menu



Optakt: Primera Division 32. Runde

Spansk fodbold

I denne spillerunde skal Laudrups Getafe rejse sig ovenpå UEFA Cup-nederlaget, mens Real Madrid skal forsøge at udbygge mesterskabsforspringet. Vi bringer dig det komplette overblik over denne runde.

Valencia – Racing Santander (Spilles lørdag d. 12-04-2008 kl. 20:00)

Denne sæson har været alt andet end prangende for hjemmeholdet. Valencia ligger med deres seneste 0-1-nederlag på en 14. plads i tabellen. Gæsterne fra Santander har klaret det bedre i denne sæson. Holdet ligger fortsat i toppen af rækken, selvom man led et nederlag på 1-3 mod Deportivo senest. Racing må, med deres nuværende form taget i betragtning, være favoritter.

Recreativo Huelva – FC Barcelona (Spilles lørdag d. 12-04-2008 kl. 22:00)

Huelva er ubesejret i deres seneste to opgør, hvilket har fået dem over nedrykningsstregen, med tre point ned til farezonen. Senest kunne man notere sig en 1-0-sejr over Osasuna. Barcelona er alt andet end stærkt kørende for tiden, hvor mesterskabet kan være i overhængende fare, hvis man ikke henter en sejr i aften, da man har syv point op til Real Madrid på førstepladsen. Messi er dog atter tilbage i truppen, hvilket er en klar forstærkning.

Real Mallorca – Sevilla (Spilles søndag d. 13-04-2008 kl. 17:00)

Hjemmeholdet Mallorca er stærk kørende for tiden. Senest kunne et uafgjort resultat mod Real Madrid vække kampgejsten, med dette resultat ligger holdet på en elleveplads. Sevilla må erkende, at man ikke når samme triumf som i sidste sæson, hvor holdet var med i mesterskabskampen indtil det absolut sidste dommerfløjt. Holdet ligger i øjeblikket på en sjetteplads, med 18 point op til førstepladsen. Den seneste 2-0-sejr over Villarreal har dog bragt lidt blod på tanden.

Deportivo La Coruna – Athletic Bilbao (Spilles søndag d. 13-04-2008 kl. 17:00)

Deportivo ligger solidt placeret på en 13. plads, efter man er ubesejret i holdets seneste to ligakampe. Senest kunne man juble over 3-1-sejren mod Santander. Bilbaos form er rigtig glimrende for tiden, hvor man står noteret for seks ubesejrede kampe, hvilket placerer holdet på en ottendeplads, med 43 point på kontoen.

Espanyol – Osasuna (Spilles søndag d. 13-04-2008 kl. 17:00)

Barcelona-klubben Espanyols formkurve er styrtdykket, og holdet har ikke vundet i deres seneste tre kampe, hvilket bringer dem på en syvendeplads. Udeholdet Osasuna tabte senest til Huelva med 1-0, hvorfor de atter skal op på hesten, hvis deres kurs ikke går mod nedrykning.

Getafe – Real Zaragoza (Spilles søndag d. 13-04-2008 kl. 17:00)

Laudrups Getafe skal rejse sig efter den højst besynderlige UEFA Cup-kamp mod Bayern München, der mundede ud i et nederlag. Søndag skal Madrid-klubben forsøge at besejre Zaragoza, der ligger på en overraskende 18. plads, med tre point op over stregen før denne spillerunde.

Real Betis – Levante (Spilles søndag d. 13-04-2008 kl. 17:00)

Værterne er solidt kørende for tiden, hvor man er ubesejret i holdets seneste tre kampe. Sevilla-klubben ligger pt. på en tiendeplads i ligaen, hvilket betyder, at de har taget de vigtige skridt væk fra nedrykningszonen. Modstanderen søndag, Levante, har sikret sig en nedrykningsbillet, da de er 18 point fra syttendepladsen. Holdet har ikke sejret i de seneste fem kampe, hvilket taler sit tydelige sprog om, at skuden fortsat synker.

Valladolid – Atletico Madrid (Spilles søndag d. 13-04-2008 kl. 17:00)

Oprykkene fra Valladolid har ikke just imponeret. Med fem point ned til farezonen, er de fortsat ikke sikret overlevelse. Holdet har dog moralen i top, da de er ubesejret i deres seneste to opgør. Atletico Madrid ligger fortsat i toppen af tabellen, hvor 13 point skiller dem fra førerholdet, men hvis holdet bliver liggende spiller de med om Champions League-kvalifikation i næste sæson.

Real Madrid – Real Murcia (Spilles søndag d. 13-04-2008 kl. 19:00)

Real Madrids seneste resultater har ikke været prangende og senest spillede holdet 1-1 mod Mallorca. Ramos er ude med karantæne, mens van Nistelrooy fortsat ikke er fit. Murcia ser ud til at have fået en tur-retur-billet fra Primera Divsion til Segunda Division. Oprykkerne hentede dog senest en sejr, da de overraskende slog Valencia 1-0 på hjemmebane. Mejia og Vallejo har begge karantæne i opgøret søndag aften.

Almeria – Villarreal (Spilles søndag d. 13-04-2008 kl. 21:00)

Almeria har leveret flotte resultater i denne sæson, de har allerede garanteret sig overlevelse. Holdet tabte senest 3-6 til Atletico Madrid, men de har tidligere bevist at de er gode til at rejse sig. Villarreal ligger på tredjepladsen, med 59 point. De led dog senest et 0-2-nederlag til Poulsens Sevilla, hvorfor de ligeledes må op på hesten igen.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu