OB tager i rundens mandagskamp imod kronjyderne Randers FC. OB’erne ligger i øjeblikket på tredjepladsen, mens Randers FC skal findes på sidstepladsen.
OB’s formkurve i SAS Ligaen har været rigtig god. Holdet har således endnu ikke tabt en kamp i deres første fem kampe. I den seneste kamp vandt fynboerne knebent 1-0 mod FC Midtjylland.
Aftenens modstander Randers FC står i den modsatte situation. Holdet har endnu ikke hentet en sejr i denne sæson, og indtager efter fem spillerunder en sidsteplads i SAS Ligaen. Senest fik de en lussing på 3-1 mod Brøndby IF på kronjydernes egen bane.
Trods Randers FC’s skuffende placering i ligaen, udtalte klubbens direktør Jacob Nielsen tidligere på ugen, at man fortsat har tiltro til cheftræner John “Faxe” Jensen.
“Vi tror på, at han kan være med til at rette skuden op sammen med resten af den sportslige sektor,” sagde Jacob Nielsen til TV2 Sport og uddybede:
“Der er utrolig mange undskyldninger, men hvis jeg skal komme med et bud, må det være vores europæiske deltagelse. Det har tappet for meget, da vi har spillet dobbelt så mange kampe som de fleste af vores modstandere, og det er vi åbenbart ikke gode – og bredde – nok til.”
Hjemmeholdet må undvære Anders Lindegaard, Emil Ousager, Jonas Troest og Timmi Johansen, som alle er ude med diverse skader, mens Johan Absalonsen igen kan tørne ud for klubben, efter at have afsonet sine to karantænedage.
Randers FC må stadig se bort fra holdets topscorer fra sidste sæson, Marc Nygaard. Derudover er Peter Friis Jensen, Michael Byskov, Alexander Fischer og Danni König heller ikke at finde i den trup, som John “Faxe” Jensen har udtaget. Til gengæld er den nye forstærkning José Júnior med i truppen, mens der er comeback til David Addy.
Forventede startopstillinger:
OB:
Espen Ruud – Atle Roar Håland – Anders Møller Christensen – Chris Sørensen
Rurik Gislason – Eric Djemba-Djemba – Hans Henrik Andreasen
Esben Hansen
Peter Utaka – Njogu Demba-Nyrén
Randers FC:
Søren Pedersen – Issah Ahmed – Friberg da Cruz – Allan K. Jepsen
Kenneth Møller Pedersen – Jonas Damborg
Søren Berg – Tidiane Sane – Kasper Lorentzen
Jóse Júnior
TotalBold.dk’s bud på kampen:
Vi tror ikke, at det bliver i aften, at John ”Faxe” Jensens tropper henter sæsonens første sejr. OB må betegnes som klare favoritter med deres flotte præstationer i SAS Ligaen hidtil.
Vores bud på kampen er, at OB’erne vinder med hele 3-0.
Skriv et svar