Наши партнеры

Menu



Optakt: OB – FC Midtjylland

Dansk fodbold

OB tager lørdag aften imod FCM på Fionia Park. Begge hold er ikke kommet godt i gang med forårssæsonen endnu, og derfor må det være to toptændte mandskaber, der bliver sendt på banen i aften kl. 17.00.

I sidste weekend mødte OB AC Horsens på udebane, og det skulle vise sig at blive en opgave, som de stribede ikke kunne magte. De fynske favoritter tabte nemlig højst overraskende kampen med 2-1 og må derfor være revanchetørstige og samtidig må en spiller som Peter Utaka, der ikke spiller fast for OB, være fast besluttet på at vise, at han kan være en spiller, der skal satses på fra start, efter at Djiby Fall i ugens løb er blevet solgt til Lokomotiv Moskva.

Efter nederlaget i Horsens skal OB bevise over for sig selv, at de stadig hører til i toppen, og det er Anders Møller Christensen fuldt ud bevidst om.

”Vi skal vinde den kamp efter, at vi tabte til Horsens. Vi skal have tre point for at fortsætte med at høre med i toppen og have det forspring til FC Midtjylland, som vi har lige p.t.,” siger han til OB’s hjemmeside.

Trods en mand i overtal i en time i kampen mod Brøndby sidste søndag, lykkedes det ikke for FCM at vinde kampen. Efter at have presset Brøndby i et kvarters tid, så fik gæsterne overtaget og bragte sig foran, men så fik Brøndby et rødt kort til udskældte Joseph Elanga. Midtjyderne havde trods udvisningen svært ved at finde huller i Brøndby-defensiven, men til sidst lykkedes det for dem at få bolden forbi Stephan Andersen, da Danny Olsen med ti minutter igen udlignede til kampens resultat 1-1.

I FCM-lejren havde man regnet med, at den stærke angriber Djiby Fall var en del af OB’s trup, men det er han ikke. Alligevel forventer Ulvene et stærkt OB-angreb.

”Vi havde naturligvis forberedt os på, at han ville være der. Men måske ændrer det ikke alverden ved OBs stil. De bringer vel Peter Utaka i stedet for. Han er mere dybdeløberen. Så måske gør det endda fynboerne mere fleksible, hvor Demba-Nyrén og Fall mere lignede hinanden,” fortæller Thomas Thomasberg til klubbens hjemmeside.

Kampen i aften bliver uden deltagelse af FCM’s Martin Raska, Filip Marcic og rumænske George Florescu, samt OB’s David Preece, Esben Hansen, Jonas Troest, Hans Henrik Andreasen og Timmi Johansen.

Forventede startopstillinger:

OB:

Onyszko

Helveg – Håland – Christensen – Sørensen

Djemba-Djemba

Ruud – Absalonsen

Hansen

Utaka – Nyrén

FC Midtjylland:

Heinze

Afriyie – Califf – Reid – Juelsgård

Olsen – Salami – Albæk – Borring

Thygesen

Kristensen

TotalBold.dk’s bud på kampen:

For OB’s vedkommende gælder det om, at finde en anden struktur i spillet efter salget af Djiby Fall, og det vil højst sandsynligt hæmme OB’s angrebsspil, og samtidig viste FCM’s defensiv gode takter i sidste uge mod Brøndby. Derfor tror vi, at kampen ender 0-0.

Skrevet af Patrick Andersen.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu