
To af SAS Ligaens tophold tørner sammen på Fionia Park, til det der kan tyde på, at blive en fysisk- og taktiskpræget pokalfight, hvor SAS Ligaens nummer et, OB, tager imod Brøndby, som ligger placeret på tredjepladsen i den tætte topstrid.
Sidst OB og Brøndby mødtes var den 5. oktober, hvor Brøndby trak sig sejrrigt ud af opgøret. I det opgør faldt kampens eneste scoring efter en dødbold, da Ousman Jallow var hurtigst på en løs bold, som han sikkert omsatte til en scoring, der skulle vise sig at blive kampens eneste. Netop en scoring på eller efter en dødbold, kan meget let komme på tale igen, når de to hold mødes igen, da begge hold har en rigtig solid defensiv. Omvendt set, så har begge hold et skarpt angreb, der udnytter den mindste chance, hvilket man netop så Ousman Jallow gjorde, da Brøndby sidst gæstede Fionia Park.
Da OB i lørdags spillede mod Esbjerg viste fynboerne sig om et rigtigt tophold. OB var nemlig blevet presset meget af Esbjerg i kampens indledning, men da Esbjerg ikke kunne få deres dominans omsat til mål, slog OB kontra og scorede, og bare et minutter senere lukkede OB kampen med et mål til 2-0. Esbjerg fik dog reduceret på et tyndt straffespark med cirka et kvarter igen, som resulterede i et lille EfB-pres, der ikke rigtigt blev farligt.
Brøndby var i søndags på besøg i Aalborg, hvor de traditionelt har det meget svært, og det lignede det også, at det blev for de blå/gule i søndags, da AaB dominerede store dele af første halvleg. Men mod slutningen af halvlegen kom Brøndby bedre med. I anden halvleg var billedet det samme som i første halvleg, derfor var det ganske fortjent, at kampen endte uafgjort.
Til braget på Fionia Park må Lars Olsen atter en gang se bort fra Esben Hansen, der efter alt at dømme, er ude resten af efteråret. Noget værre står det til på Vestegnen, idet David Williams, Nicolaj Agger, Jean Philippe Peguero, Jon Jönsson og Max von Schlebrügge alle er ude med skader.
Forventede startopstillinger:
OB:
Helveg – Håland – Christensen – Sørensen
Djemba-Djemba
Andreasen – Absalonsen
Hansen
Runström – Fall
Brøndby:
Wass – Howard – Bischoff – Rasmussen
Holmén – Gislason – Krohn-Dehli – Kristiansen
Duncan – Jallow
TotalBold.dk’s bud på kampen:
Kampen kan meget vel gå hen og blive meget taktisk præget, og derfor er der en stor sandsynlighed for, at kampen kommer i forlænget spilletid. Men da det er en pokalkamp skal kampen have en vinder, og vi tror, at Brøndbys angreb er lige en enkelt tand skarpere end OB’s og derfor tror vi, at Brøndby løber med sejren.
Skrevet af Patrick Andersen.
Skriv et svar