Наши партнеры

Menu



Optakt: OB – AC Horsens

Dansk fodbold

Vi er nu nået frem til sidste spille i dette års SAS Liga. Mange ting er allerede blevet afgjort og der er derfor en del opgør, som bliver spillet uden et reelt formål. En af de få kampe, hvor der rent faktisk er mere end bare æren på spil er søndagens opgør imellem OB og Horsens. Hvis Brøndby taber eller spiller uafgjort hjemme mod FCM, så kan OB med en sejr snuppe sølvet og Horsens kan med en sejr og hjælp fra Esbjerg forblive i SAS Ligaen.

OB gæstede i seneste runde SAS Arena og FCM. Midtjyderne kom foran ved Jude efter den halve time, men altid farlige Demba Nyren sørgede for udligningen efter godt 70 minutters spil. OB pressede i resten af opgøret, men fik ikke puttet flere bolde over stregen og opgøret endte derfor 1-1. Før opgøret mod Horsens deler cheftræner Lars Olsen roser ud til holdet og ikke mindst fansene.

”Vi glæder os til kampen. Det er den sidste kamp i sæsonen, og vi slutter en fantastisk sæson af. Så vi glæder os til, at vi forhåbentlig kan give publikum på Fionia Park en rigtig god kamp, og en rigtig god afslutning. Der kommer forhåbentlig mange mennesker igen, og de fortjener det. De har været fantastiske i denne sæson til at støtte op om holdet.”

Horsens tog i sidste runde hjemme imod FC Nordsjælland. Da der var spillet en lille time af opgøret stod der 0-3 på måltavlen og der var ikke megen smil på læberne hos ”de gule bønder”. Det var derfor overraskende at Lawan efter små 70 minutters spil reducerede til 1-3. Lawans angrebsmakker, Gilberto Macena bragte for alvor spændingen tilbage i opgøret med en reducering til 2-3. På trods af et pres, lykkedes det ikke jyderne at score yderligere og FCN kunne derfor rejse hjem med tre point i bagagen.

”Der venter os et svært opgør mod OB og vi skal minimere vores defensive fejl, hvis vi skal hente alle tre point. Vi har talt med spillerne om vores defensive spil og selvfølgelig også trænet forsvarsspil, for vi vil gerne stå godt defensivt. Vores forsvar passer udmærket til deres angribere og jeg forventer en masse fysisk stærke dueller,” fortæller cheftræner Henrik Jensen.

OB må op til kampen undvære Troest, Johansen og Jakobsen, som alle er ude med skader.

Horsens må undvære karantæneramte Nøhr, samt Rieper og Drachmann, som begge er skadet.

Forventede startopstillinger:

OB:

Onyszko

Helveg – Håland –Christensen – Sørensen

Djemba-Djemba

Andreasen – Hansen – Absalonsen

Utaka – Demba-Nyrén

AC Horsens:

Jochumsen

Rasmussen – Augustsson – Petersen – Eckersley

Spelmann – Lodberg – Søgaard – Friis

Lawan – Macena

TotalBold.dk’s bud på kampen:

Selvom AC Horsens med en sejr og held i sprøjten kan forblive i SAS-ligaen, så bliver OB ude en alt, alt for stor opgave. Odenseanerne har tilmed chancen for sølv og de vinder derfor med sikre 3-0.

Skrevet af Jonatan Bøllingtoft.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu