Наши партнеры

Menu



Optakt: Kampen om det spanske mesterskab

Spansk fodbold

I aften spilles den sidste og afgørende runde i den bedste spanske liga, La Primera Division, blandt topholdenes fans er der med garanti meget store forventninger til dramaet, som det med rette kan kaldes.

Hvordan var de tre tophold placeret i midten af sæsonen?

Real Madrid var i 19. runde placeret på en tredjeplads, de havde ligesom Sevilla FC også hentet 38 point ind på kontoen, men da Sevilla var et mål bedre i målscoreren befandt de sig altså en plads foran Real. Ærkerivalerne fra FC Barcelona befandt sig helt i top, dog var de kun et enkelt point foran, så allerede i midten af sæsonen lå de tre hold meget tæt.

Real Madrid

Status for Real Madrid lige nu:

Real Madrid ligger lige i øjeblikket nummer ét i turneringen og dermed står de også med den bedste mulighed for at snuppe mesterskabspokalen, som de ikke har haft i hænderne siden 2003, hvor Vicente Del Bosque stod ved roret for kongeklubben.

Real Madrid har igennem flere sæsoner været uskældigt både på grund af deres mange valg af trænere og præsidenter, men de har også måtte lægge ører til, at deres trup ikke har kunnet formå at spille som et hold, men disse mange negative reaktioner har hovedstadsklubben gjort til skamme nu, og kan med en sejr over Real Mallorca lukke munden på endnu flere kritikere i den kommende tid.

Hvad kræves der for at de vinder mesterskabet?

Real Madrid er bedre indbyrdes end ærkerivalerne fra Barcelona, derfor ligger de nummer ét, en sejr over Real Mallorca vil sikre dem mesterskabet, dermed kan de selv afgøre det hele, men Real Madrid skal ikke forvente at få en foræring fra Real Mallorca, ifølge Marca er de før kampen blevet lovet 24 mio. af Barcelona for at besejre Real, og derfor har holdet stadig en del at kæmpe for.

Sådan har de klaret sig mod Real Mallorca i de seneste fem kampe:

RCD Mallorca – Real Madrid – 21.01.07 – 0-1

RCD Mallorca – Real Madrid – 26.02.06 – 2-1

Real Madrid – RCD Mallorca – 02.10.05 – 4-0

Real Madrid – RCD Mallorca – 23.01.05 – 3-1

RCD Mallorca – Real Madrid – 29.08.04 – 0-1

Forventet startopstilling til kampen mod Real Mallorca:

Iker Casillas – Míchel Salgado, Cannavaro, Sergio Ramos, Roberto Carlos – Emerson, Diarra, Beckham, Robinho – Raúl og Van Nistelrooy.

Holdinfo:

Både Diarra, Robinho og Beckham var tvivlsomme til aftenens kamp. Diarra og Robinho måtte i første omgang ikke deltage for deres landshold, men en regelændring hos FIFA betød, at de godt kunne spille for både deres landshold og for Real.

Beckham døjede tidligere på ugen med en skade, denne er han dog kommet over nu, og det betyder, at de mange Real-fans har en god mulighed for at tage afsked med ham, og se ham i aktion i den hvidetrøje for allersidste gang.

Beckham er dog ikke den eneste, som Reals fans skal sige farvel til, også Roberto Carlos har efter elleve års tro tjeneste valgt at forlade kongeklubben til fordel for tyrkiske Fenerbahçe.

Real Madrids midterforsvarer Iván Helguera er ude med karantæne, mens højrebacken Miguel Torres ikke er kommet sig over sin skade.

Kommentarer inden aftenens opgør:

“Det er for tidligt at fejre titlen, men vi har en fantastisk mulighed, som vi ikke må lade passere. Lad os vente og se. Der mangler endnu en kamp,” sagde van Nistelrooy til Reals hjemmeside.

“Vi skal tage tingene roligt. Det er i orden, at vi er overlykkelige i aften, men tirsdag er vi tilbage på træningsbanen for at arbejde hårdt. Vi mangler endnu en kamp, som vi skal vinde for at blive mestre,” fortalte Emerson.

FC Barcelona

Status for FC Barcelona lige nu:

FC Barcelona har efter at de tog mesterskabspokalen sidste år haft et solidt pres mod sig, dette har de dog formået at spille med, og i denne sæson har de leveret noget flot teknisk fodbold, hvor mange eksperter har ment, at de i modsætning til Real Madrid spiller som et hold.

FC Barcelona har dog ikke været gode indbyrdes mod Real Madrid, og det har betydet, at de må tage til takke med en andenplads i ligaen. Hvis FC Barcelona ikke vinder mesterskabet i denne sæson, har der været rygter omkring et exit til holdets nuværende træer Frank Rijkaard, så må det være op til den enkelte om man vil tro dette eller ej, men på transfer-siden er der ingen tvivl om, at de vil være aktive, allerede nu florer der et hav af rygter omkring Eto’o og Ronaldinho.

Hvad kræves der for at de vinder mesterskabet?

FC Barcelona skal vinde deres kamp mod Gimnàstic og så skal de håbe, at deres ærkerivaler fra hovedstadsklubben enten taber eller spiller uafgjort mod Real Mallorca.

Sådan har de klaret sig mod Gimnàstic i de seneste fem kampe:

FC Barcelona – Gimnàstic – 21.01.07 – 3-0

Gimnàstic – FC Barcelona – 18.12.49 – 1-4

FC Barcelona – Gimnàstic – 11.09.49 – 10-1

FC Barcelona – Gimnàstic – 23.01.49 – 3-1

Gimnàstic – FC Barcelona – 03.10.48 – 2-2

Forventet startopstilling til kampen mod Gimnàstic:

Valdés – Zambrotta, Thuram, Puyol, Van Bronckhorst – Iniesta, Xavi, Deco – Messi, Eto’o og Ronaldinho.

Holdinfo:

Ronaldinho blev idømt en karantæne i kampen mod Getafe, dommen lød først på to spilledags karantæne, og det ville betyde, at den brasilianske troldmand ikke kunne deltage i aftenens kamp, men Barcas ledelse valgt prompte at appellere dommen og efter en nøje overvejelse fra det spanske fodboldbund fik de reduceret dommen til en enkelt spilledag, dette er grunden til, at Ronaldinho spiller aftenens altafgørende kamp.

Kommentarer inden aftenens opgør:

“Skal vi vinde ligaen skal Gimnastic besejres. Det er vigtigt at vi ikke fejler og derefter må vi afvente at se hvordan Mallorca klarer sig på Bernabeu” udtalte holdets anfører Puyol i går på et pressemøde på Camp Nou.

“Det vil ikke være et mirakel hvis vi vinder ligaen. Det er rigtigt, at som det ser ud lige nu er vi ikke favoritter, men Real Madrid får det ikke nemt mod Mallorca. Vi ved udmærket, at de er svære at besejre,” sagde Puyol optimistisk.

“Jeg vil ikke afvise, at vi får endnu en vild spillerunde som den i lørdags, men jeg håber resultaterne bliver omvendt, så det bliver Barca der vinder ligaen,” sagde han.

“Der har ikke været et hold der har domineret klart i denne sæson. Vi har alle haft svingende resultater og intet hold har været klart bedre end de andre. Vi vidste på forhånd, at vi skulle kæmpe til sidste runde for at blive mestre og nu får vi at se hvem der er bedst,” afsluttede han.

Sevilla FC

Status for Sevilla FC lige nu:

Har i denne sæson spillet noget flot teknisk fodbold, de bevist at man sagtens kan vinde trofæer, selvom holdet ikke er spækket med stjernespillere til en værdi af flere milliarder.

De har i denne sæson vundet UEFA Cup’en, derudover har de også spillet sig frem til pokalfinalen i Copa Del Rey, dermed har holdet fået en del blod på tanden, og moralen blandt spillerne er uden tvivl i top før aftenens opgør.

Hvad kræves der for at de vinder mesterskabet?

Sevilla FC ligger lige nu på tredjepladsen, dog kan de ikke nøjes med at vinde deres kamp i dag, de skal håbe på, at både Real Madrid og FC Barcelona taber deres to kamp, dermed er chancen for at de løber med mesterskabet meget lille, men absolut ikke usandsynlig, og som vi så det i sidste weekend mellem Real Madrid og FC Barcelona, så kan alt blive afgjort på ganske få minutter eller endda sekunder.

Sådan har de klaret sig mod Villarreal CF i de seneste fem kampe:

Villarreal CF – Sevilla FC – 20.01.07 – 0-0

Sevilla FC – Villarreal CF – 29.01.06 – 2-0

Villarreal CF – Sevilla FC – 11.09.05 – 1-1

Sevilla FC – Villarreal CF – 13.02.05 – 2-1

Villarreal CF – Sevilla FC – 22.09.04 – 0-0

Forventet startopstilling til kampen mod Villarreal CF:

Cobeño – Hinkel, Aitor Ocio, Escudé, David – Alfaro, Maresca, Poulsen, Puerta – Kerzhakov og Luis Fabiano.

Holdinfo:

Holdets førstevalg på målmandsposten Andrés Palop har døjet med sygdom før aftenens kamp, denne skulle dog være faldet, men holdets træner Juan de la Cruz Ramos, har valgt ikke at tage nogle chancer, derfor har han valgt at sætte andenmålmand Cobeño til at vogte målet i aften.

Kommentarer inden aftenens opgør:

“Det bliver meget svært for os at vinde mesterskabet, og sådan tror jeg de fleste har det i klubben,” sagde danske Christian Poulsen ifølge berlingske.dk.

“Og jeg tror, at Real Madrid vinder mesterskabet. Hvis man fører efter alle 38 runder, er det fortjent nok, man vinder mesterskabet. Men der er ingen hold, der har spillet godt i hele sæsonen. Alle tophold har haft downperioder, men det har kun været til vores fordel.”



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu