Наши партнеры

Menu



Optakt: Hapoel Tel Aviv – AaB

UEFA Cup

I aften møder AaB israelske, Hapoel Tel Aviv. Det er AaB’s sidste UEFA Cup-kamp i denne sæson, men kampen betyder intet for nordjyderne, der allerede må konstatere at de ikke avancerede sig.

Kampen i aften mellem Hapoel Tel Aviv og AaB er uden betydning for danskerne, da de ved sidste rundes nederlag til Laudrups mandskab, Getafe, måtte vinke farvel til dette års videre deltagelse i UEFA Cuppen.

AaB’erne fik dog et spinkelt håb, da et andet hold i gruppen, nemlig Anderlecht, oplevede voldsomme tilskueruroligheder, der med lidt held, set med danske briller kunne have straffet dem så groft, at de blev smidt ud af turneringen. Dette skete dog ikke, i stedet modtog de en bøde, og AaB var definitivt ude.

Nordjyderne må se bort fra hele fire stamspillere, idet Rade Prica, Siyabonga Nomvethe, Martin Pedersen og sandsynligvis også Thomas Augustinussen er ude med skader.

På trods af, at kampen i aften ingen betydning har for AaB’erne modsat Hapoel Tel Aviv, der stadig kan nå at kvalificere sig, så fastslår Jeppe Curth, at samtlige spillere vil kæmpe for at slutte året af med manér.

”Vi har vist, at vi i vores gruppe har kunnet være med på det her niveau, og nu vil vi gerne afslutte med en sejr,” udtalte han til klubbens hjemmeside.

”Målsætningen inden gruppespillet var i hvert fald at vinde én kamp, og derfor skal vi tage tre point i morgen,” sagde Jeppe Curth, der i sidste uge mod Getafe spillede sin officielle kamp nummer 100 i AaB-trøjen.

Hvis israelerne skal gå videre, kræves det, at de sejre mod AaB, mens Laudrups tropper, Getafe, taber mod Anderlecht.

TotalBold.dk’s bud på kampen: Vi tror, at det bliver en lige kamp, men trods det, tror vi, at nordjyderne må bøje sig i støvet og indkassere to mål, mens de selv får scoret et enkelt. Vi tror, at kampen ender 2-1 til hjemmeholdet, da de er tvunget til at hente en sejr, for videre avancement.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu