Наши партнеры

Menu



Optakt: Getafe – Bayern München

UEFA Cup

I aften mødes Getafe og Bayern i returkampen i UEFA Cuppen. Getafe har et godt udgangspunkt efter 1-1 på Allianz Arena, men er det nok til at gå videre mod mægtige Bayern?

Siden kampen mod Bayern i sidste uge har Getafe spillet mod Barcelona i weekenden, den kamp endte 1-1, men værd og bemærke er at Pablo Hernandez og midterforsvarer Mario Alvarez begge blev skadet i opgøret. Udover de to mangler Getafe til opgøret Esteban Granero der er ude med karantæne og forsvarskrumtappen Cata Diaz.

Hvis Getafe skal have en chance for videre avancement, kan det ikke nytte noget at stille defensivt op, tværtimod vil det blot gøre deres chancer endnu mindre.

“Getafe skal være boldførende og turde holde fast i bolden. Samtidig skal vi omstille os, både når vi angriber og forsvarer. Ribéry må ikke få nogen hovedrolle i denne kamp. Hans kreative evner og hurtighed skal bremses. Klose og Luca Toni skal holdes i kort snor ved tyske dødbold-sitiationer,” siger Michael Laudrup til Ekstra Bladet.

Bayern München må til opgøret undværre nøglespillere som Daniel van Buyten, Altintop og Sagnol, men det burde ikke være en undskyldning for ikke at påtage sig favoritværdigheden.

”Vi har det godt og vi har en positiv tilgang til kampen. De (Getafe, red.) har haft nogen gode sejre på hjemmebane i UEFA Cuppen, det er selvfølgelig noget vi har noteret. Vi skal spille på et smalt åbent stadion, vi vil ikke lade os forstyrre af den store atmosfære. Vi ved også de har gjort det godt mod Barcelona og Real Madrid i den spanske liga. Getafe har vores fulde respekt, men vi skal vinde,” siger Bastian Schweinsteiger til goal.com.

Forventede startopstillinger:

Getafe: Ustari – Contra, Belenguer, Tena, Licht – Cotelo, De La Red, Casquero, Gavilán – Albín – Uche

Bayern München: Kahn – Lahm, Lucio, Demichelis, Janssen – Ribery, van Bommel, Ze Roberto, Schweinsteiger – Toni, Klose

TotalBold.dk’s bud på kampen: Det bliver et seværdigt opgør hvor det både kan blive end dreng og en pige. Vi tror Bayern vinder aftenens kamp 2-1.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu