Наши партнеры

Menu



Optakt: Fulham – Arsenal

Engelsk fodbold

I anden runde i Premier League er der London-derby på programmet, når Fulham tager imod Arsenal på Craven Cottage. De to klubber ser ud til, at skulle kæmpe i hver sin ende af tabellen, men det betyder ikke, at vi ikke kan forvente os et spændende opgør.

Sæsonens første London-derby løber af stablen lørdag aften på Craven Cottage. Det er Fulham, der tager imod Arsenal. De to klubber fik en forskellig start på sæsonen. Fulham tabte til oprykkerne fra Hull på udebane 2-1. Arsenal, der havde den danske landsholdsangriber, Nicklas Bendtner, med i deres første kamp i sæsonen, besejrede West Bromwich med spinkle 1-0. Derfor er det The Gunners, der er ovenpå inden denne kamp, og sandsynligheden for, at de også er det efter kampen, er relativ stor.

Arsene Wengers mandskab er godt nok ramt af en række skader. Alou Diaby, Amury Bischoff, Cesc Fabregas, Eduardo da Silva, Philippe Senderos, Thomas Rosicky og nyindkøbet fra Manchester United, Mikael Silvestre, er alle forhindret i at deltage i dagens kamp.

Hos Fulham ser situationen en kende bedre ud, da kun Andy Johnson og Diomansy Kamara er på skadeslisten. Det betyder dog formentlig, at holdet er nødt til at stille med Zamora og Ki-Hyeon i angrebet.

I den første kamp havde Arsenal svært ved at få lukket kampen, og det lykkedes som bekendt heller ikke, selvom holdet havde chancerne til det. Samtidig så det bagerste geled heller ikke uigennemtrængeligt ud, og det kan se ud til, at Arsenal stiller med Gallas og Toure i midterforsvaret mod Fulham. Hverken Gallas eller Toure er specielt høje, og det kan måske give problemer, hvis en høj mand som Brede Hangeland, trækker med frem for Fulham.

Dog er der ingen tvivl om, at Arsenal bærer farvoritværdigheden. De seneste ti indbyrdes opgør er endt med otte sejre til Arsenal, mens Fulham blot står noteret for en enkelt sejr. Sidst de to klubber mødtes var i sidste sæson i januar, hvor Arsenal vandt 3-0. Ved denne lejlighed scorede Emmanuel Adebayor to mål, og han kan meget vel blive en afgørende faktor i denne kamp.

Kampen sparkes i gang kl. 18.30, og kan følges på Kanal 5 eller Canal+ Sport1.

Forventede startopstillinger:

Fulham:

Schwarzer

Pantsil – Hughes – Hangeland – Konchesky

Murphy – Gera – Bullard – Davies

Zamora – Ki-Hyeon

Arsenal:

Almunia

Sagna – Gallas – Toure – Clichy

Walcott – Eboue – Denilson – Nasri

van Persie – Adebayor

TotalBold.dk’s bud på kampen:

Selvom disse London-derbys kan få spillerne til at give den en ekstra skalle, så ser TotalBold.dk ikke mange muligheder for Fulham. Arsenal er trods fravær fra vigtige spillere et stærkt mandskab, og med forventningerne om at blande sig helt i topstriden, er det en kamp, The Gunners skal vinde. Vi tror, at opgøret ender med en Arsenal-sejr på 2-0.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu