Наши партнеры

Menu



Optakt: FC Midtjylland – SønderjyskE

Dansk fodbold

Aftenens mandagskamp mellem topholdet, FC Midtjylland, og ligaens absolutte bundhold, SønderjyskE, bliver en intens affære, hvis man skal tro statistikken.

I mandagskampen, som fløjtes i gang klokken 18.00, er der lagt op til en kamp mellem ligaens i skrivende stund fjerdeplads, FC Midtjylland, samt oprykkerne SønderjyskE, som i øjeblikket må tage til takke med den absolutte sidsteplads.

Hjemmeholdet FC Midtjylland kan med en sejr rykke tættere på toppen, men lige nu har de 15 point op til OB på tredjepladsen, som trods alt har spillet en kamp mere.

Midtjyderne har tabt deres seneste to ligakampe, men trods dette, er de stadig det mest effektive hold med en scoringsprocent på 17,6 procent, mens dagens modstander SønderjyskE har scoret på 9,5 procent af deres afslutninger.

”Vi er rigtig godt tilfreds med den indsats, som der blev leveret i Parken. Vi vil gerne skabe en rytme på holdet, og det er vi i gang med. Vi har stadig nogle spillere ude, men vi har tiltro til at de gode ting, som vi så imod FC København vil blive gentaget imod SønderjyskE, selvom det er to forskellige slags kampe,” forklarer assistenttræner Glen Riddersholm ifølge klubbens hjemmeside.

Gæsterne fra Sønderjylland har ikke vundet i deres seneste ti SAS Liga-kampe, mens de har tabt deres seneste seks kampe. Holdenes seneste to møder er endt med to uafgjorte 1-1-resultater, mens de seneste ni indbyrdes kampe mellem aftenens to duellanter er endt med seks sejre til FCM og tre uafgjorte opgør. Midtjyderne har indbyrdes en målscorer på hele 27-9.

”Det er klart, at med hjemmepublikum i ryggen, så ved vi godt, at det er et andet Midtjylland vi kommer til at se. Nu tabte de den seneste hjemmekamp mod Randers, så det er klart, at de nok vil gå ud og vise hjemmepublikum noget. Så det bliver en svær kamp og en helt anderledes kamp, end dem, vi har spillet mod dem herhjemme,” udtaler SønderjyskEs Jesper Kjærulff til bold.dk.

Midtjydernes Kolja Afriyie, Lasse Heinze og Danny Olsen er fortsat ikke blevet kampklar til dagens kamp. SønderjyskEs Andrei Sidorenkov, Henrik Bødker, Jesper Jensen, Peter Lauridsen og John Jairo Mosquera sidder ligeledes ude til dagens opgør.

Forventede startopstillinger:

FC Midtjylland:

Raska

Ipsa – Califf – Reid – C. Poulsen

Jessen – Salami – Florescu – Borring

Thygesen – Kristensen

SønderjyskE:

Ipsen

Larsen – Østli – Kristoffersen

Thomsen – Avnskjold – Hansen – Ilsø – Stryger

Kjærulf – Fabricius

TotalBold.dk’s bud på kampen:

FC Midtjydernes statistik taler for, at hjemmeholdet sejrer i dag. Vi tror derfor, at 1-1-resultaterne i de sidste to kampe, bliver udlignet i dagens kamp, hvor midtjyderne vil vinde 2-1 mod SønderjyskE.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu