Наши партнеры

Menu



Optakt: FC Midtjylland – Brøndby IF

Dansk fodbold

De midtjyske ulve skal forsøge at hente Brøndbys 3-0 føring fra det første opgør i pokalturneringen.

I aften mødes FC Midtjylland og Brøndby i kampen om avancement til landspokalfinalen, hvor vinderen skal møde Esbjerg, som slog FC København ud efter en samlet sejr på 3-2. Brøndby vandt det første møde mellem de to hold med 3-0. Med det udgangspunkt bliver FC Midtjylland nødt til at vinde med 3-0, og det er for bare at få omkamp.

Holdet fra Heden får det mere end svært med at vinde opgøret samlet, dette kan også ses på FC Midtjylland-truppen til dagens kamp, hvor Erik Rasmussen har valgt at spare folk som Salami, Danny Olsen og Simon Kjær.

”Danny, Simon og Salami spares, fordi vi ikke vil risikere flere skader her og nu. Så ja, vi roterer også til Brøndby-kampen. Vi stiller måske ikke det stærkest mulige hold, men det er ikke ensbetydende med, at vi har opgivet at gå videre. Dem, vi satser på, må ud og bevise, at de hører hjemme tættere på idealopstillingen. Vi giver alt hvad vi har og tror på chancen, selv om det bliver svært,” siger Thomas Thomasberg til FC Midtjyllands hjemmeside.

Det kan godt være at FCM ikke har opgivet, men det bliver mere end svært at hente Brøndbys 3-0-føring.

”Nederlaget derovre var et mål for stort. Desuden kan man jo diskuterer fra nu af og i al evighed, om vi skiftede for mange ud. Og diskussionen er skam fair nok. Men vi kommer til at skifte igen. Øvelsen lige nu er at blande kortene, så vi også har maksimalt at skyde med i Viborg på søndag,” siger Thomasberg.

Til aftenens kamp mod FC Midtjylland har træner Tom Køhlert udtaget den samme trup som til kampen mod Esbjerg.

Brøndby kommer med stor selvtillid til dagens kamp, men Tom Køhlert vil ikke tage det videre avancement som en selvfølge.

”Nu kan spillerne se pokalen for enden af tunnelen. Vi har fået medgang, og det nyder spillerne. Og det skal de blive ved med, og det kræver et brugbart resultat mod FC Midtjylland. Jeg nægter at sige, at opgøret er afgjort på forhånd, for med 35 års erfaring kan jeg sige, at fodbold er mere lunefuldt end kvinder,” siger Tom Køhlert til Nyhedsavisen.

Begge hold er til aftenens kamp hårdt ramt af skader. FC Midtjylland må undvære Ken Fagerberg, Claus Madsen, Mikkel Thygesen, Martin Raska og Winston Reid. Brøndby kommer til at undvære Jacob Berthelsen, Morten ”Duncan” Rasmussen, Kasper Lorentzen, Mikkel Bischoff og Trond Andersen.

Forventede startopstillinger:

FC Midtjylland: Heinze – Afriyie, Gnanou, Troest, Poulsen – Furuseth, Florescu, Flinta, Akilu – Collins – Kristensen.

Brøndby IF: Andersen – Randrup, Howard, Von Schlebrügge, Rasmussen – Gislason, Jensen, Retov, Holmén – Katongo, Ericsson.

TotalBold.dk’s bud på resultatet:

Begge hold spiller god fodbold for tiden, men med FCMs trup i baghovedet tror vi at Drengene Fra Vestegnen trækker sig sejrrigt ud af aftenens opgør med en 1-0-sejr og dermed kommer de blå/gule i finalen.

Kampen fløjtes i gang klokken 18:15 og den kan følges på TV 3+.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu