Наши партнеры

Menu



Optakt: FC Midtjylland – AaB

Dansk fodbold

Et skadesplaget AaB-mandskab besøger FC Midtjylland i aftenens tidlige SAS Liga-kamp, hvor de forsvarende danske mestre skal forsøge, at stryge højere op i tabellen.

Aftenens resultat vil ikke påvirke stillingen betydeligt, idet både værterne FC Midtjylland og gæsterne AaB, ligger med en god afstand til både toppen og bunden.

Hjemmeholdet FC Midtjylland ligger på fjerdepladsen, hvor de har 16 point op til tredjepladsen OB, som vandt 3-2 over FC København i går. FCM er ubesejret i deres to seneste kampe i ligaen, mens man har tabt de seneste to kampe på hjemmebanen SAS Arena. Klubbens cheftræner Thomas Thomasberg forudser, at værterne vil være meget i boldbesiddelse.

“Jeg forventer en kamp, hvor vi som udgangspunkt bliver spildominerende. Jeg forventer, at de helt sikkert vil forsøge at sætte en kæp i hjulet for vores omstillinger og køre kontra på os. Det er helt sikkert, at de har i baghovedet, at de kun har haft tre dage i forhold til sidste kamp, så de vil sørge for, det ikke bliver en kamp, hvor det er fuld knald på fra start, siger cheftræneren, som håber på mange chancer og en skarp angriber,” siger han til klubbens hjemmeside og fortsætter:

“Vi håber, vi kan få åbnet dem lidt op og kan komme frem til en masse indlæg og forhåbentlig komme frem til en masse chancer, og så kan vi håbe på, at Frank er lige så skarp, som han har været det meste af foråret. Vi skal ud med en offensiv tilgang til kampen og frem over banen og i en masse aktioner, så der bliver tryk på deres felt. Et konstant pres oppe omkring deres felt skulle gerne resultere i en del chancer til os.”

De forsvarende danske mestre fra AaB, frister for tiden en tilværelse på syvendepladsen, og de har ikke vundet i deres seneste syv SAS Liga-kampe. Derfor jagter holdet sin første sejr siden 5. april i år. Cheftræner Magnus Pehrsson håber, at man kan få måludbytte i dag ovenpå det gode spil i den seneste kamp mod AGF, som endte uafgjort.

”På mange måder minder FC Midtjylland om AGF. Både i måden de to hold spiller på, og på de typer, de har på holdet. FC Midtjylland har eksempelvis ligesom AGF dygtige og hurtige spillere på kanten, og i Frank Kristensen har holdet i front en god og målfarlig targetman,” påpeger Magnus Pehrsson til klubbens hjemmeside og fortsætter:

”Kan vi bygge videre på vores præstation mod AGF, så føler jeg også, vi har gode muligheder imod FC Midtjylland. Vi spillede en god kamp mod dem senest, hvor vi vandt, men når det er sagt, så er det et rigtigt godt hold, vi møder,” forudser Pehrsson.

FCM har Christopher Poulsen, Claus Madsen, Jesper Juelsgård og Danny Olsen på skadeslisten, mens Mads Albæk er eneste spiller på karantænelisten. Gæsterne fra Aalborg er hårdt ramt af skader, eftersom Kasper Bøgelund, Michael Jakobsen, Michael Beauchamp, Marcus Tracy, Kenneth Stenild, Jeppe Curth samt Daniel Christensen alle er ude. Derimod har man ingen spillere, som afsoner karantæne.

Forventede startopstillinger:

FC Midtjylland:

Heinze

Afriyie – Califf – Reid – Jessen

Sivebæk – Florescu – Salami – Borring

Thygesen

Kristensen

AaB:

Zaza

Nielsen – Olfers – Wæhler – Kristensen

Augustinussen

Caca – Risgård – Johansson – Anders Due

Shelton

TotalBold.dk’s bud på kampen:

FC Midtjyllands formkurve er væsentlig bedste end AaB’s, og eftersom gæsterne er hårdt plaget af skader hos mange af stamspillerne, tror vi, at ålborgenserne får det ekstremt svært. Derfor er vores bud, at FCM vinder 3-1 i en kamp, som vil blive vældig intens.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu