Наши партнеры

Menu



Optakt: FC København – Sparta Prag

Europa League

FC København tager torsdag aften imod Sparta Prag på hjemmebane i Parken og en sejr er kravet til københavnerne, der tabte den første kamp i Europa League-gruppespillet til rumænske Cluj.

For omkring to uger mødte FC København rumænske CFR Cluj på udebane og det blev ikke ikke en fornøjelse for københavnerne. Rumænerne vandt kampen 2-0 på to mål i anden halvleg.

Kampen i Rumænien var iøvrigt første gang, at et dansk hold prøvede at have fem dommere til en kamp. Det europæiske fodboldforbund prøver på forsøgsbasis med fem dommere på banen til kampene i Europa League-gruppespillet.

I SAS Ligaen har FCK ikke fået den start de havde ønsket sig, men på det seneste er de kommet i gang, selvom de ikke har spillet op til deres bedste og de er pt. på tredjepladsen med fem point op til Esbjerg på førstepladsen.

FCK har to tjekkiske spillere i deres trup i Libor Sionko og Zdenek Pospech og specielt sidstnævnte kender en del til Sparta Prags hold.

“Jeg kender 70 procent af spillerne i truppen, jeg ser deres kampe på tv, jeg har stadig kontakt med flere af spillerne, så jeg er godt informeret om deres kvaliteter og niveau,” siger Pospech til B.T.

Derfor har Ståle Solbakken naturligvis spurgt de to tjekkere om vigtige ting i forhold til Sparta Prag.

“Ståle har selvfølgelig spurgt, og jeg har da fortalt alt, hvad jeg ved og kunne fortælle. Både taktisk og spillemæssigt. Det er naturligt nok, at jeg hjælper mit hold så godt, som jeg kan. Forsvaret er meget vigtigt for Sparta, så dem skal vi gerne hyle af den. Samtidig har de offensive problemer, især med at score, men de har nogle hovedstødsstærke spillere, som vi skal være forberedt på,” lyder det fra Zdenek Pospech.

Sparta Prag fik en fornuftig start på gruppespillet, da de på hjemmebane mod PSV Eindhoven spillede 2-2, men alligevel må de være en smule skuffet, da de førte med 2-1 i overtiden af kampen. Der dukkede PSV’s Jonathan Reis op og gjorde det til 2-2.

Ståle Solbakken og co. mangler til kampen målmanden Jesper Christiansen og Mathias “Zanka” Jørgensen, mens gæsterne mangler Berger og Kladrubsky.

Forventede opstillinger:

FC København:

Wiland

Pospech – Antonsson – Larsson – Wendt

Kvist – Nørregaard – Hutchinson – Grønkjær

Ailton – Santin

Sparta Prag:

Blazek

Kusnir – Repka – Hubnik – Pamic

Zofcak – Husek – Zeman – Vacek

Wilfreds – Holenda

TotalBold.dk’s bud på kampen:

FC København har ikke spillet godt på det seneste, men alligevel har de fået en del point i deres seneste kampe.

Specielt det at kaptajnen Hjalte Bo Nørregaard er tilbage er meget vigtigt for FCK og det tror vi får stor betydning for kampen.

Vi tror, at københavnerne får åbnet op for Sparta Prags defensiv og med det i baghovedet, at deres offensiv ikke er velkørende er vores gæt på kampen at FCK vinder med 1-0.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu