Наши партнеры

Menu



Optakt: FC Barcelona – Valencia CF

Spansk fodbold

I aften lægger Camp Nou rammer til en af de største kampe i den spanske liga. FC Barcelona tager hjemme imod Valencia, som ligger på tredjepladsen, mens værterne indtager førstepladsen.

I aften gæster Valencia Camp Nou, hvor ligaens spydspids FC Barcelona venter. FC Barcelona har virket uhyre tændte i denne sæson. Således står catalanerne noteret for 12 ubesejrede kampe, hvor blot to af disse er endt med uafgjorte resultater. Barca-mandskabet må undvære stjerneangriberen Samuel Eto’o, der er ude med karantæne.

Gæsterne fra Valencia har atter fundet succes-opskriften i denne sæson, efter en miserabel sidste sæson, hvor man havnede på tiendepladsen. Holdet ligger for tiden på tredjepladsen i ligaen, med 27 point, altså med fem point op til aftenens modstander. Valencia er ubesejrede i de to seneste kampe. Udeholdet må se bort fra Carlos Marchena og Alexis, som begge er ude med skader.

Affæren fløjtes i gang klokken 22.00 i aften, og kampen vises på Kanal 5.

Forventede startopstillinger:

FC Barcelona:

Valdés

Alves – Pique – Marquez – Puyol

Touré – Keita – Xavi

Messi – Bojan – Henry

Valencia CF:

Renan

Miguel – Helguera – Albiol – Del Horno

Joaquín – Albelda – Baraja – Silva

Villa – Morientes

TotalBold.dk’s bud på kampen:

FC Barcelonas seneste stime har været skræmmende, mens Valencias resultater til tider har været svingende. Barca virker ovenpå for tiden, og hvis de resterende tophold ikke snart formår, at vise samme skarphed, ender catalanerne med at øge forspringet markant. Vi tror, at Barca-holdet i aften vinder 2-0, hvilket altså lægger et yderligere pres på ærkerivalerne, Real Madrid, forud for de to mandskabers store møde i næste runde – også kaldet El Clásico. Real spiller i morgen aften mod Sevilla.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu