Premier League-sæsonen skal i gang igen, og der er igen blevet plads til massere af spændende kampe fra Europas formentlig bedste række, Premier League. Første runde byder blandt andet op med en kamp mellem Everton og Blackburn, der tørner sammen i Liverpool på Evertons hjemmebane, Goodison Park.
Nok engang skal Premier League skydes i gang. I årets første runde får Everton æren af at åbne sæsonen på hjemmebanen i Liverpool, Goodison Park, og her kommer Evertons udfordrere, Blackburn Rovers, på besøg, for at kæmpe om de første point.
Mange gange har man været vidner til at starten kan være uhyggelig vigtig i en Premier League-sæson. Blandt andet har en dårlig start været med til adskillige gange at ødelægge Liverpools titeldrømme, og på trods af at Manchester United fik den værste start på sæsonen i uhyggeligt mange år – og alligevel vandt, siges det stadig at hvis man vil være med til slut, kræver det en god start.
De to hold må siges at være en del af den gruppe hold, som ligger lige under de fire store – Manchester United, Chelsea FC, Arsenal FC og Liverpool FC -, og dermed vil det formentlig, hvis alt går som det plejer, være to hold, som skal kæmpe om eventuelle UEFA Cup pladser til den kommende sæson. Præcis det samme som udgjorde sig i sidste sæson, hvor begge hold ikke helt var oppe og røre ved top fire, men altså begge kæmpede om UEFA Cup-placeringer, dog var det kun Everton det lykkedes for, da de endte som samlet 5’er, eller som nogen vil sige ”best of the rest”, mens Blackburn overhovedet ikke ender i noget europæisk i år, da de netop kom udenfor de europæiske pladser på en 7. plads.
I sommerens transfervindue har Everton ikke ligefrem været de mest aktive, tværtimod. De har gjort sig ét sølle indkøb, hvilket var et køb, af en spiller de også havde sidste år, nemlig en permanentgørelse af Steven Pienaars kontrakt, da han kun var på lån i klubben sidste år. Så man må sige at Everton virkelig har tabt i transfervinduet, da de blandt andet har måttet lade Carsley, Wessels og Andy Johnson gå. Sidste års 5’er skal virkelig ud og kæmpe for at genvinde denne position, da udfordrende til denne plads er navne som Tottenham Hotspurs, Aston Villa og Portsmouth, som alle har forstærket deres trupper betydeligt.
Modsat Everton, så er der virkelig sket noget i Blackburn, hvor klubben har mistet to betydelige spillere, nemlig to af klubbens mest betydelige, amerikaneren Brad Friedel og Bentley. Det må siges at være en nedgang at miste to af klubbens bedste spillere, som Blackburn har blandt andet hentet Paul Robinson som erstatning på målmandsposten, hvilket må siges at være en klog investering. Yderligere er det blevet til en køb af Villaneuva og en etårig lejekontrakt med Manchester United-talentet Danny Simpson. Yderligere har der været stor interesse i Roque Santa Cruz fra adskillige Premier League topklubber, så der kan Blackburn muligvis miste endnu en meget vigtig stjernespiller.
På skadesfronten mangler Blackburn kun en spiller, nemlig Carlos Villaneuva, mens Everton er mere plaget med hele fem spillere ude, nemlig Andy van der Meyde, Steven Pienaar, Victor Anichebe, James Vaughan og Tim Cahill, som alle ikke kan deltage i Evertons førsterunde kamp mod Blackburn.
Kampen på Goodison Park, vil blive sparket i gang kl. 16.00.
Forventede startopstillinger:
Everton:
Baines – Lescott – Jagielka – Yobo
Osman – Neville – Rowell – Gosling
Arteta
Yakubu
Blackburn Rovers:
Warnock – Nelsen – Samba – Simpson
Pedersen – Tugay – Reid – Emerton
McCarthy – Santa Cruz
TotalBold.dk’s bud på kampen:
Vi mener at det formentlig vil blive en meget tæt kamp, med et Everton-hold der i sidste ende trækker sig ud som sejrsherre, og får sæsonens første tre point hjem, ved hjælp af en meget smal 1-0-sejr.
Skriv et svar