AaB er i denne sæson kvalificeret til UEFA Cuppens 1/16-finale. Ved det første møde mod Deportivo La Coruña sikrede man sig det bedst tænkelige udgangspunkt, eftersom man besejrede spanierne hele 3-0 på hjemmebane. I aften tørner holdene sammen i Spanien, når den sidste og afgørende kamp skal afvikles.
AaB’s nye mand i trænersædet Magnus Pehrsson fik en drømmedebut, da ålborgenserne for godt en uge siden spillede den første UEFA Cup 1/16-finalekamp mod Deportivo La Coruña. AaB sejrede med hele 3-0 mod et sagesløst Deportivo-hold.
Man bør dog også have in mente, at spanierne var stærkt svækkede ved det sidste møde, eftersom hele fire spillere ikke kunne benyttes.
Siden Deportivos nederlag i Aalborg, har de spillet en enkelt ligakamp, hvor de hentede uafgjort 1-1 mod Valencia.
Hvis man tager et kig i statistik-bøgerne mødes man af skræmmende tal fra begge hold. Deportivo har således ikke tabt sine seneste ni europæiske kampe på hjemmebane, hvor målscoreren lyder på imponerende 15-1. AaB er dog ubesejret i de seneste fire europæiske opgør, mens de ikke har tabt de seneste 13 kampe af betydning.
AaB’s keeper Karim Zaza, er ikke i tvivl om, at Deportivo vil lægge et tungt pres fra starten af kampen.
“Der er ikke nogen tvivl om, at vi får et helt andet hold at se end i Aalborg, og for at modstå presset skal vi holde hovedet koldt og rude holde på bolden. Vi har lært utroligt meget af vores mange internationale kampe, og det skal vi udnytte,” siger Zaza til Ekstra Bladet.
Deportivos cheftræner var ikke overraskende optimistisk på spaniernes sidste pressemøde før aftenens kamp.
“Vi skal vinde, og vi skal vinde stort. Kvaliteten af mine spillere er så god, at vi selv kan score to af målene og vores fantastiske hjemmepublikum vil så bære os frem til det tredje mål,” sagde Lotina på det sidste pressemøde før kampen.
“Det bliver Milan-kampen om igen. Vi tabte den første kamp i Milano med 4-1 og vandt så 4-0 hjemme. Det er den samme tro på sagen, vi skal have frem igen,” udtalte Lotina, og fortsatte:
“Danskerne viste i den første kamp, at de spiller med stort hjerte og god teknik. Derfor skal vi være meget påpasseligt med ikke at indkassere et mål på kontra, fordi så bliver det ekstremt svært.”
AaB’s cheftræner Pehrsson skulle angiveligt have alle spillere til rådighed, mens Miguel Ángel Lotina på den modsatte trænerbænk må se bort fra Mista, Riki samt Guardado, som alle er ude med skader.
Forventede startopstillinger:
Deportivo La Coruña:
Piscu – Colotto – Castro – Filipe Luís
Lafita – González – Tomás – Verdú
Valerón
Bodipo
AaB:
Bøgelund – Waehler – Beauchamp – Jakobsen
Augustinussen – Johansson – Caca – Enevoldsen
Due – Curth
TotalBold.dk’s bud på kampen:
Der er ingen tvivl om, at Deportivo vil starte i et meget højt tempo og forsøge, at sætte deres præg på kampen, så de kan score et hurtigt mål eller to, for at lirke AaB’s forsvar endnu mere op. Derfor tror vi, at kampen vil være præget af mange nærkampe samt et særdeles offensivt Deportivo-mandskab.
Derudover er spaniernes hjemmebanestatistik bestemt ikke nem at overse. Vi tror derfor, at kampen ender 3-1 til Deportivo, hvilket betyder, at AaB går videre i det samlede regnskab.
Skrevet af Casper Lohse.

d. 29/12/2025 22:22 |
Skriv et svar