Наши партнеры

Menu



Optakt: Danmark – Irland

Andet fodbold

Den danske landstræner, Morten Olsen, har tænkt sig at bruge aftenens venskabskamp mod Irland til at eksperimentere.

I aftenens venskabskamp mellem Danmark og Irland, der spilles på AGF’s hjemmebane, NRGi Park, vil der blive rig mulighed for at skifte ud. Reglerne i venskabskampe er nemlig skuret sådan sammen, at man må udskifte helt op til seks spillere, og denne regel har Morten Olsen tænkt sig at benytte sig af.

”Vi har aftalt, at vi må skifte seks spillere, og det har jeg tænkt mig at gøre. Jeg har ikke lagt mig fast på, hvordan det kommer til at foregå, men jeg kan sagtens forestille mig, at jeg skifter én eller flere allerede i pausen,” sagde Morten Olsen på pressemødet, hvor han samtidig understregede, at landsholdet har brug for en stor position held, hvis de skal kvalificere sig til EM-slutrunden i Østrig og Schweiz til næste sommer.

”Man må ikke forlade sig på held, og man kan lægge planer, så man minimerer heldets indflydelse på spillet. Men det er da stadig en faktor, der spiller ind, og vi har brug for lidt held,” sagde landstræneren, der håbede på en lige så god resultatstime som i efteråret 2005.

Hverken Danmark eller Irland stiller op i stærkeste opstilling. Morten Olsen har modtaget afbud fra Thomas Sørensen, Lars Jacobsen, Martin Jørgensen og Leon Andreasen, mens Irlands landstræner, Steve Staunton, må se bort fra de to profiler målmanden Shay Given og midtbanespilleren Damien Duff, samt de to nøglespillere Paul McShane og Stephen Elliott, der også er ude med skader. Irlands trup er dog ikke uden kendte navne. Både Robbie Keane fra Tottenham og John O’Shea fra Manchester United er begge med i aften.

Trupperne til aftenens opgør:

TotalBold.dk’s bud på kampen: Vi tror, at Danmark trækker det længste strå i aften, da Irland må se bort fra en række vigtige profiler. Flere danske spillere har også meldt afbud, men vi mener, at erstatningerne er gode, derfor tror vi, at Danmark vinder 2-1 mod Irland i aften.

Aftenens venskabskamp sparkes i gang kl. 20.00 i aften. Referat følger som altid her på TotalBold.dk.



Kommentér

En kommentar til “Optakt: Danmark – Irland

  1. Andreas Johnke siger:

    Forfærdeligt at Stephan Andersen og Niclas Jensen er på holdet, derimod er jeg glad for at se både Kvist og Nordstrand får chancen… Thomas Kristensen siger mig ikke alt for meget, men håber da han får 10-20min når han nu er udtaget…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu