Наши партнеры

Menu



Optakt: Champions League-gruppespillet 6. kamp A-C

Champions League

I aften er det holdene fra Gruppe A-C, der spiller deres sjette og dermed sidste kvalifikationskamp i denne sæsons Champions League. Det har aldrig været så tæt i den sidste og afgørende kamp, som i dagens kampe. Kun et hold har sikret sig videre avancement. Vi bringer optakter til samtlige kampe denne tirsdag.

Gruppe A:

Marseille – Liverpool

Der er lagt op til en yderst interessant kamp i aften, hvor Liverpool skal på besøg i Marseille. Liverpool fik en forfærdelig start på dette årets Champions League, med kun et point i de første tre kampe. Deres opgør mod Besiktas rettede dog op på den katastrofale start, da de vandt hele 8-0 og senest 4-1 over Porto. Lige omvendt havde Marseille en fantastisk start, den gode form blev dog hurtigt vendt til nederlag og de har derfor tabt deres tre seneste gruppe-kampe. Derfor skal enten Liverpool eller Marseille vinde, hvis de selv vil afgøre deres skæbne, mens et uafgjort resultat betyder, at Marseille skal håbe, at Porto slår Besiktas, mens Liverpool går videre hvis Besiktas slår Porto. Liverpools Daniel Agger må dog vente med at komme på banen, indtil næste år. Derfor må han se kampen på sidelinjen sammen med holdkammeraterne Xabi Alonso, Andrej Voronin og Momo Sissiko.

Bekræftede startopstillinger:

Marseille: Mandanda – Taiwo, Givet, Rodriguez, Bonnart – Cheyrou, Cana – Zenden, Valbuena, Ziani – Niang.

Liverpool: Reina – Riise, Hyypia, Mascherano, Carragher, Arbeloa – Kewell, Gerrard, Benayoun – Torres, Crouch.

Totalbold.dk’s bud på kampen: Vi tror, at kampen bliver utrolig intens. Vi regner dog med, at Liverpool bevarer det gode spil, som de har vist i deres seneste opgør og sejrer 2-1.

______________________________________________________________________________

FC Porto – Besiktas

Porto møder i aften Besiktas, hvor portugiserne kan stille sig tilfredse med uafgjort, som vil sikre dem videre deltagelse. Kampen kan også få betydning for Liverpool eller Marsielle, hvis deres møde ender uafgjort. Hvis dette skulle være tilfældet, skal Marseille håbe på Porto slår Besiktas og Liverpool skal satse på, at Besiktas slår formstærke Porto. Porto står dog stærkt til at vinde dette opgør, selvom deres sidste kamp i gruppen mod Liverpool vidner om tre indkasserede mål på blot 15 minutter. Gruppe A er så tæt, at alle firehold, kan alle kan gå videre til 1/8-finalerne. Besiktas har dog udebanestatistikken mod sig, hvilket kan vise sig, at være et afgørende led i aftenens kampe. De har tabt ni ud af elleve udekampe i Champions League og har lukket 34 mål ind.

Bekræftede startopstillinger:

FC Porto: Helton – Bosingwa, Bruno Alves, Pedro Emanuel, Fucile – Lucho González, Paulo Assunçao, Raúl Meireles – Quaresma, Lisandro, Sektioui.

Besiktas: Recber – Toraman, Özkan, Tandogan, Üzülmez – Yilmaz, Mercimek, Tello, Cissé – Delgado, Bobo.

Totalbold.dk’s bud på kampen: Vi tror, at gruppens førerhold, Porto, stikker af sted med de tre point på hjemmebane. Vi regner med, at kampen ender 2-0.

______________________________________________________________________________

Gruppe B:

Chelsea – Valencia

Gruppens førerhold, Chelsea, tager i aften imod gruppens bundhold, Valencia. Chelsea er videre til 1/8-finalerne, og kan dermed spare på kræfterne, mens løbet er kørt for Valencia, der ikke kan nå at snuppe andenpladsen fra Rosenborg, da en sejr eller et uafgjort resultat, vil gøre enten dem eller Schalke til to’ere. Valencia har dog stadig en mulighed for, at sikre sig tredjepladsen, der giver en UEFA Cup-billet, derved er de ikke helt ude af det europæiske billede.

Bekræftede startopstillinger:

Chelsea: Cech – Ferreira, Terry, B. Haim, Bridge – Kalou, Lampard, Essien, Wright-Phillips – Pizarro, Shevchenko.

Valencia: Cañizares – Miguel, Albiol, Helguera, Moretti – Sunny, Marchena, Vicente, Silva – Villa, Morientes.

Totalbold.dk’s bud på kampen: Vi regner stærkt med, at Chelsea sparer en række store profiler, hvilket vil betyde, at Valencia nok får det lidt lettere. Spanierne har dog ikke scoret siden 3. oktober, så man kan stadig være skeptisk. Vi tror, at kampen ender 1-1.

______________________________________________________________________________

Schalke – Rosenborg

Aftenens kamp i Schalke vil utvivlsomt blive intens, og der vil blive kæmpet for sejrens i begges tilfælde. Gæsterne kan dog nøjes med et uafgjort resultat, mens Schalke er nødsaget til at hente alle tre point. Schalke er forud for kampen plaget af internt uro, hvilket sandsynligvis vil påvirke dem i aften. Rosenborgs midtbaneprofil Per Skjelbred har været plaget af influenza, og er derfor tvivlsom. Schalke må se bort fra Christian Pander, der er skadet, mens Jermaine Jones er ude med karantæne.

Bekræftede startopstillinger:

Schalke: Neuer – Rafinha, Bordon, Rodríguez, Westermann – Ernst, Bajramovic, Özil, Grossmüller – Asamoah, Kuranyi.

Rosenborg: Hirschfeld – Stoor, Kvarme, Riseth, Basma – Sapara, Tettey, Skjelbred, Strand – Iversen, Koné.

Totalbold.dk’s bud på kampen: Vi tror, at kampen ender uafgjort. Vi tror, at kampen ender med hele fire mål, nemlig 2-2.

______________________________________________________________________________

Gruppe C:

Real Madrid – Lazio

Gruppens tophold møder bundholdet. Real Madrid kan med en sejr vinde gruppen via en førsteplads, mens Lazio gennem en sejr kan sikre sig videre avancement, det vil i så fald betyde, at Real Madrid ikke kvalificere sig til 1/8-finalerne. Real Madrid kan dog også nøjes med et uafgjort resultat, hvis Olympiakos vel og mærke taber. Kongeklubben må undvære Gabriel Heinze og Christoph Metzelder, der begge er skadet, mens romerne må undvære Simone Del Nero.

Bekræftede startopstillinger:

Real Madrid: Casillas – Sergio Ramos, Pepe, Cannavaro, Marcelo – Baptista, Diarra, Sneijder, Robinho – Raúl, van Nistelrooy.

Lazio: Ballotta – Scarloni, Siviglia, Meghni, Zauri – Mudingayi, Ledesma, Mutarelli, Mauri – Pandev, Rocchi.

Totalbold.dk’s bud på kampen: Vi tror, at hjemmeholdet sejre 2-1 mod Lazio, og dermed sikrer sig videre avancement i Champions League.

______________________________________________________________________________

Olympiakos – Werder Bremen

Werder Bremen er tvunget til at vinde i aften, hvis de skal videre til 1/8-finalerne. Olympiakos har det noget nemmere. Grækerne kan nemlig nøjes med et uafgjort resultat, da de ligger á point med Real Madrid. Tyskerne må se bort fra Torsten Frings og Petri Pasanen, der begge er skadet, mens Olympiakos’ Predrag Djordjevic har karantæne.

Bekræftede startopstillinger:

Olympiakos: Nikopolidis – Torosidis, Zewlakov, Antzas, Pantos – Patsatzoglu, Ledesma, Stoltidis – Galleti, Lualua, Kovacevic.

Werder Bremen: Wiese – Fritz, Baumann, Naldo, Pasanen – Jensen, Vranjes, Borowski, Diego – Sanogo, Rosenberg.

Totalbold.dk’s bud på kampen: Vi tror, at kampen ender uafgjort 1-1, hvilket betyder, at Olympiakos bliver det andet hold i gruppen, der går videre, da de havner på andenpladsen.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu