Наши партнеры

Menu



Optakt: Brøndby IF – FC Midtjylland

Dansk fodbold

Hverken Brøndby og FC Midtjylland er startet godt i dette års SAS Liga. Ingen af holdene har vundet endnu, og mens FCM tabte 4-0 til oprykkerne fra Silkeborg, så tabte Brøndby 2-1 på udebane til Esbjerg. De vil derfor begge kæmpe for ikke at tabe i dag, da det kan kaste dem ud i en mindre krise.

Både hjemmeholdet Brøndby samt dagens modstander FC Midtjylland, har bestemt ikke fået den start på forårssæsonen, som man havde håbet.

Brøndby lagde ud med at spille uafgjort 2-2 mod OB, mens man runder efter tabte 2-1 til niendeplads, Esbjerg fB. Ligesom BIF lagde FC Midtjylland ud med at få remis mod Esbjerg fB, mens man ganske overraskende tabte i anden runde mod oprykkerne fra Silkeborg IF.

”Vi gør mange ting rigtig godt, men vi er inde i en periode, hvor vi skal slide for vores mål. Men vi må ikke lade os stresse. Hvis vi bliver ved med at producere mange chancer, så får vi også nogle gode resultater,” forklarer Brøndby IF-cheftræner Kent Nielsen til sporten.dk og fortsætter:

”Jeg tror, at FCM er væsentligt stærkere end det, de har vist i de to første kampe. De har et stærkt hold. Vi får en svær kamp, og det er det, vi fokuserer på nu. Men efter den, venter der endnu en hård kamp på torsdag (mod Legia Warszawa, red).”

FC Midtjyllands træner, Glen Riddersholm, forklarer, hvordan spillerne har kæmpet til træning efter det overraskende nederlag til oprykkerne fra Silkeborg IF på hele 4-0.

“De sidste dages træning har været kendetegnet af intensitet og skarphed. Måske inspireret af, at vi har ladet truppen se 2. halvleg af Silkeborg-kampen igen. Vi har brugt meget tid på at træne mand-mand og duelspil, og vi synes, reaktionen har været god,” fortæller han til klubbens hjemmeside.

Af skader skal det naturligvis nævnes Christopher Poulsen er ude hos Midtjylland. Samtidig har man valgt ikke at indlemme Jude i truppen, grundet kontraktforhandlinger, siger FCM-træner Glenn Riddersholm. Hos Brøndby ser det værre ud. Mikkel Bischoff, Jon Jönsson og Nicolaj Agger er ude med skader. Gislason er heller ikke med, da han ikke er i form endnu ovenpå sin skade.

Forventede startopstillinger:

Brøndby IF:

Stephan Andersen

Mikael Nilsson – Anders Randrup – Max von Schlebrügge – Thomas Rasmussen

Mike Jensen – Samuel Holmén – Michael Krohn-Dehli – Jan Kristiansen

Alexander Farnerud – Ousman Jallow

FC Midtjylland:

Arek Onyszko

Kolja Afriye – Danny Califf – Winston Reid – Jesper Juelsgård

Danny Olsen – George Florescu – Adigun Salami – Jonas Borring

Mikkel Thygesen – Frank Kristensen

TotalBold.dk’s bud på kampen:

Begge hold skal frem på banen. En uafgjort kan ingen af holdene bruge til noget, da ambitionsniveauet er højere end som så. Der er derfor lagt op til en underholdende kamp.

Medmindre Brøndby har fået banket lidt selvtillid ind i spillerne, så tvivler vi på, at de kan vinde med en firebackkæde, der bliver udskiftet i efterhånden hver kamp. En 3-1-sejr til gæsterne fra Midtjylland lyder mest realistisk.

Skrevet af Rasmus Kaasing og Casper Lohse



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu