Aftenens helt store SAS Liga-opgør er kampen mod de to ærkerivaler. I sådanne kampe er der altid spænding til det sidste, og der er ingen tvivl om at denne kamp ikke vil blive nogen undtagelse.
Brøndby har langt fra leveret varen i denne sæson, lige i øjeblikket ligger de på en meget skuffende 6. plads. For ærkerivalerne, FC København, ser det meget bedre ud, de kan betegnes som det eneste tophold som der har leveret varen til fulde, i denne sæson.
De har gjort det så godt, at de fører med 13 point ned til FC Midtjylland, det betyder, at de med en sejr i opgøret i aften, kan blive danske mestre for 6. gang.
Men der er ingen tvivl om, at hjemmeholdet vil kæmpe det bedste de har lært, for at sikre sig, at FCK ikke vinder mesterskabet på deres stadion.
Forventede startopstillinger:
Brøndby IF: Stephan Andersen – Thomas Rytter, Per Nielsen, Jacob Berthelsen, Thomas Rasmussen – Marcus Lantz, Kim Daugaard, Martin Spelmann, Martin Retov – Chris Katongo, Morten ”Duncan” Rasmussen.
Hold øje med: Chris Katongo, i sin debut viste han hvor giftig han er, han skal ikke have mange chancer før han resolut omsætter dem til mål.
FC København: Jesper Christiansen – Lars Jacobsen, Brede Hangeland, Michael Gravgaard, Niclas Jensen – Tobias Linderoth, Hjalte Nørregaard, William Kvist, Atiba Hutchinson – Marcus Allbäck, Ailton Almeida.
Hold øje med: Tobias Linderoth, holdets styrmand, han er en utrolig vigtig brik i FCK’s defensiv, derfor bliver han en nøglespiller.
TotalBold.dk’s bud på kampen: Det bliver en meget intens kamp, Brøndby plejer ikke at være gavmilde mod deres ærkerivaler, men omvendt har FCK vist hvilken klasse de i øjeblikket befinder sig i. Derfor tror vi på en meget kneben sejr til udeholdet. FC København vinder 2-1.
Skriv et svar