Наши партнеры

Menu



Optakt: Bayern München – Wolfsburg

Tysk fodbold

De forsvarende mestre fra Wolsburg besøger i dag Allianz Arena, hvor Bayern München venter. Bayern ligger på 16. pladsen efter tre kampe, mens Wolfsburg ligger nummer fem, med seks point på kontoen.

For snart fem måneder siden ydmygede Wolfsburg Bayern München 5-1. En lille måned senere blev Jürgen Klinsmann fyret som træner, og derefter forærede Bayern mere eller mindre mesterskabet til folkevognsklubben. Nu har begge hold skiftet trænere, og der er lagt op til revanche fra Bayerns side på Allianz Arena.

Ingen af holdene er startet godt i denne sæson, efter de første tre runder. Godt nok ligger Wolfsburg på en femteplads, men 2-4-nederlaget til Hamburger SV gjorde ondt i sidste kamp.

München derimod ligger på en sølle fjortendeplads uden en sejr i sæsonen. Derudover har de kun scoret tre mål. Det er blandt andet derfor, man har hentet Arjen Robben, der var i overskud i Real Madrid.

Det vil derfor være vigtigt for den nye træner Louis van Gaal at vinde i dag for at lette presset. Han har meget at tænke over efter sidste nederlag mod Mainz. Skal Ribery være forrest i en diamant og skal Lahm tilbage på venstreback?

”Teoretisk set, så kan han spille. Det afhænger af Louis van Gaal, og om han vil bruge ham. Jeg tror, at det er muligt. Han er i god form og har allerede spillet i Madrid. Men vi bliver nødt til at snakke mere med ham,” siger Karl-Heinz Rummenigge til FC Bayern TV.

Wolfsburgs manager, Armin Veh, må undvære den skadede anfører Josué, men derudover døjer hverken gæsterne eller hjemmeholdet med skader.

Forventede startopstillinger:

Bayern München:

Hans-Jörg Butt

Philipp Lahm – Daniel Van Buyten –Martin Demichelis –Danijel Pranjic

Bastian Scheinsteiger – Mark van Bommel – Franck Ribery

Arjen Robben – Mario Gomez – Ivca Olic

VfL Wolfsburg:

Diego Benalio

Sascha Riether – Alexander Madlung – Andrea Barzagli – Marcel Schäfer

Christian Gentner – Jonathan Santana – Ashkan Dejagah

Zvjezdan Misimovic

Edin Dzeko – Grafite

TotalBold.dk’s bud på kampen:

Selvom Bayern München er på hjemmebane, så mangler holdet fortsat at bevise, hvorfor de hører til i toppen af tabellen. Wolfsburg har brug for oprejsning efter sidste rundes nederlag, og det tror vi, at de får i denne kamp.

Wolfsburg vinder 3-1 over et Bayern München-hold, som stadig mangler det sidste rent taktisk.

Skrevet af Rasmus Kaasing.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu