Наши партнеры

Menu



Optakt: AS Roma – Juventus

Italiensk fodbold

AS Romas hjemmebane Stadio Olimpico vil danne rammerne om aftenens kamp, hvor Juventus kommer på besøg. Såfremt Juventus fortsat vil ligge tæt på spydspidsen Inter, behøver de en sejr i aften. Romerne behøver ligeledes alle tre point, hvis de vil gøre sig forhåbning om at spille europæiske kampe i næste sæson.

Topholdet Juventus gæster lørdag aften AS Roma på Stadio Olimpico. Tre vigtige point er på spil, og der er ingen tvivl om, at begge storklubber vil gå benhårdt efter de eftertragtede point.

Juventus er med sine seks ubesejrede ligaopgør i træk placeret på en andenplads med 59 point på kontoen efter 28 spillede kampe. Romerne skal findes helt nede på en sjetteplads, hvor de blot står noteret for 46 point ligeledes efter 28 kampe. AS Roma er ubesejret i deres fire seneste ligakampe.

Gæsterne fra Juventus må se bort fra en række spillere. Nicola Legrottaglie, Mauro Camoranesi, Momo Sissoko, Amauri, Paolo De Ceglie, Cristiano Zanetti, Albin Ekdal, Alex Manninger samt Jorge Andrade er definitivt ude af opgøret, hvilket giver plads til danske Christian Poulsen.

Poulsen indrømmer, at det bliver svært at indhente ligaens førerhold Inter.

”Der er ti kampe tilbage af sæsonen, og det er nu, det begynder at spidse til. Vi kan stadig vinde mesterskabet, men det kræver vi vinder stort set alle de resterende kampe, samtidig med at Inter begynder at smide point,” fortæller Christian Poulsen til Berlingske Tidende, og fortsætter:

”Det er den første af tre svært udebanekampe i forårets slutprogram. Vi har Roma, Genoa og Milan ude. Vi skal vinde allerede nu,” slutter han.

Hjemmeholdet AS Roma er også hårdt præget af skader. Cicinho, Marco Cassetti, Juan, Rodrigo Taddei, Simone Perrotta, og Alberto Aquilani er ude med skader, mens anfører Francesco Totti er tvivlsom. Derudover har romerne hele fire spillere på karantænelisten.

”Vi skal ikke bare fokusere på Juventus men sørge for at slutte sæsonen godt af. Det er vigtigt, at vi får den fjerdeplads, der giver adgang til Champions League næste sæson,” forklarer AS Romas anfører Francesco Totti til sporten.dk.

Det store brag i aften mellem Roma og Juventus vises på Canal Plus kl. 20:30.

Forventede startopstillinger:

AS Roma:

Doni

Riise – Loria – Mexes – Panucci

Filipe – Brighi – Tonetto – Baptista

Vucinic – Menez

Juventus:

Buffon

Molinaro – Chiellini – Mellberg – Grygera

Giovinco – Marchisio – Poulsen – Marchionni

Del Piero – Iaquinta

TotalBold.dk’s bud på kampen:

Med Juventus gode form i ligaen taget i betragtning må de betegnes som favoritter i aften. Derudover har de også mange profiler udenfor med både skader og karantæner. Vi tror, at Juventus vil trække det længste strå i aften, da deres hold ser mest faretruende ud. Kampen ender 2-1 til Juve.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu