Наши партнеры

Menu



Optakt: Arsenal – Chelsea

Engelsk fodbold

Kl 17.00 mødes lokalrivalerne fra London hinanden i en kamp, der kan afgøre mesterskabskampen i den engelske Premier League. Arsenal tager på hjemmebane imod de regerende mestre, Chelsea.

Jose Mourinhos mandskab har i de seneste to år vundet mesterskabet, men i år synes mesterskabet at havne oppe nordpå hos Alex Fergusons Manchester United. Hvis Chelsea ikke vinder på Emirates Stadium søndag eftermiddag, er mesterskabet tabt for The Blues.

Efter Liverpools nederlag til Fulham i går, har Arsenal pludselig en god chance for at overtage 3. pladsen. En chance, som The Gunners uden tvivl vil prøve at udnytte. Arsene Wenger må stadig se bort fra Robin van Persie, Theo Walcott og anfører Thierry Henry. Ydermere er Freddie Ljungberg ude resten af sæsonen, mens Tomas Rosicky er tvivlsom.

Chelsea mistede i midtugen muligheden for at vinde The Treble, da de røg ud på straffespark på Anfield mod Liverpool. Et pointtab vil betyde, at Chelsea ‘kun’ har mulighed for at vinde endnu en pokal, når de møder Manchester United i FA Cup-finalen.

Det er ventet, at Andrei Shevchenko er tilbage i startopstillingen hos The Blues, mens Ricardo Carvalho højst sandsynligt stadig er ude med en skade, og dermed fortsætter Michael Essien i forsvaret ved siden af John Terry. Ydermere er det tvivlsomt, om Ashley Cole er med mod sit gamle hold, da han står foran en operation til sommer.

Forventede startopstillinger:

Arsenal:

Lehmann-Eboue-Clichy-Toure-Gallas-Hleb-Rosicky-Fabregas-Gilberto-Diaby-Adebayor

Chelsea:

Cech-Ferreira-Cole-Terry-Essien-Makelele-Mikel-Lampard-Shevchenko-Cole-Drogba

Totalbold.dk tipper: 2-1, Arsenal har med 60.000 tilskuere i ryggen en gylden mulighed for at snuppe 3. pladsen, og dermed kan champagnen i Manchester åbnes.



Kommentér

2 kommentarer til “Optakt: Arsenal – Chelsea

  1. AK siger:

    Tror ikke at nogen af holdene vinder…Så 2-2

  2. AK siger:

    Så fører Arsenal 1-0 på mål af Gilberto Silva på straffe begået af K. Boulahrouz, som fik direkte rødt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu