Наши партнеры

Menu



Optakt: Arsenal-Charlton, Aston Villa-Chelsea

Engelsk fodbold

Arsenal skal forsøge at ryste skuffelsen fra lørdagens kamp mod Sheffield United af sig, mens Chelsea skal til Birmingham for at spille mod Aston Villa.

Endnu engang er det et stærkt skadesplaget Arsenal-hold, som i aften tager imod Charlton, som kæmper for at undgå nedrykning. Wenger vil overveje indtil sidste øjeblik, om han skal bruge sin franske superstjerne, Thierry Henry, fra start, da både Adebayor og Baptista er ude med skader, mens Robin van Persie endnu er tvivlsom. Dermed beholder Jeremie Aliadiere højst sandsynligt sin plads i startopstillingen.

Ydermere er Theo Walcott også ude med en rygskade, mens Arsenal stadig mangler Ljungberg, Gallas, Eboue, Diaby og Djourou.

Charlton er uden deres topscorer, Darren Bent, til aftenens kamp, og dermed vil Hasselbaink højst sandsynligt starte inde oppe foran sammen med Marcus Bent. Alan Pardew må også se bort fra Luke Young og Andy Reid.

Kampen på Emirates Stadium er første møde mellem Arsene Wenger og Alan Pardew siden deres heftige skænderi på Upton Park for en måned siden, og dermed venter der uden tvivl en intens kamp. Arsenal er ubesejret på det nye Emirates Stadium, og Totalbold.dk forventer, at Wengers mænd viser klassen mod rivalerne fra London.

Hold øje med: Gilberto

Totalbold.dk tipper: 3:0

Jose Mourinho har for nyligt været ude og kritisere sine spillere, hvor det især er gået ud over Ballack, Geremi og angriberne i truppen (på nær Didier Drogba). Chelsea har i juleperioden kun fået to point, hvor de kun fik uafgjort mod Reading og Fulham hjemme på Stamford Bridge. The Blues har dog imponeret alle på udebane, hvor de har vundet de seneste tre kampe.

Aston Villa har ikke tabt til Chelsea siden 1999, men de må i aften se bort fra suspenderede Gareth Barry, mens Stillian Petrov er usikker.

Chelsea-fans kan glæde sig over, at Khalid Boulahrouz er tilbage i truppen, og dette kan måske hjælpe det usikre forsvar, som har lukket 6 mål ind i de sidste 3 kampe. The Blues må dog stadig se bort fra Arjen Robben, Michael Ballack, Joe Cole, Carlo Cudicini og John Terry på grund af skader.

Det er to skadesplagede hold, som i aften tørner sammen på Villa Park, og det bliver uden tvivl en tæt kamp, som Totalbold.dk dog tror, at Chelsea vinder.

Hold øje med: Gabriel Agbonlahor

Totalbold.dk tipper: 2:3



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu