AGF tager mandag aften imod FC Midtjylland, som har fået en miserabel start på sæsonen, da de inden mandagens kamp ligger placeret på en skuffende 11. plads, hvilket de ambitiøse midtjyder ikke kan være tilfredse med.
Historisk set hører AGF til i toppen af dansk fodbold, men i en længere periode har de været langt fra fortidens styrke, men det ser ud til traditionsklubben fra Århus er tilbage på rette kurs med den sæsonstart de har fået. Fem sejre, to uafgjorte og et nederlag er det blevet til og i blandt sejrene tæller blandt andet en svær udesejr mod FC København.
Holdet fra Smilets By har trods forskellen i tabellen ikke i sinde, at undervurdere de midtjyske gæster, som Kasper Povlsen spår snart får gang i det gode spil.
“Det er top mod bund, så på den måde kan man godt sige, at vi er favoritter. FCM er dog et godt hold, og det er kun et spørgsmål om tid, før de får gang i deres spil. Det bliver svært, men vi er på hjemmebane, og her skal vi gå efter at vinde alle vores kampe,” siger AGF-spilleren til klubbens hjemmeside.
FC Midtjylland har fået en dårlig start på sæsonen med en sejr, en uafgjort og seks nederlag. Til det skal man lægge at sejren stammer helt tilbage fra den 9. august, hvor de mødte Randers og vandt med 4-1.
Polske Arek Onyszko er kommer til FCM i sommerpausen og har fundet sig godt til rette i Herning og omegn. Det eneste der mangler for ham er blot sejre og en sejrsstime kan passende startes mandag aften mod AGF.
“Det startede rigtig godt, og så kom der en landsholdspause, som var rigtig god for mig personligt. Jeg er glad for at være her. Absolut. Jeg har aldrig haft det så godt, som jeg har det i Midtjylland, og jeg har aldrig oplevet en så god atmosfære, som der er her i klubben. Det eneste, der mangler, er resultaterne,” siger Onyszko til klubbens hjemmeside.
Hjemmeholdet må til kampen undvære de langtidsskadede Ulrik Lindkvist og Niels Kristensen, mens Kim Madsen nærmer sig et comeback, det bliver dog ikke mandag aften. Derudover mangler AGF amerikanske Benny Feilhaber, som har karantæne.
De midtjyske gæster mangler ligeledes vigtige spillere til kampen. Det drejer sig om den afrikanske duo Salami og Baba Colins og ligeledes må de undvære Kim Christensen.
Forventede startopstillinger:
AGF:
Krabbe – Thomassen – Kure – Lumb
Poulsen – Lucena – Povlsen – Devdariani
Rafael – Graulund
FC Midtjylland:
Afryie – Califf – Albrechtsen – Poulsen
Olsen – Thygesen – Florescu – Borring
Ilsø
Kristensen
TotalBold.dk’s bud på kampen:
AGF har gjort NRGI Park til næsten uindtagelig og med FCM’s nuværende form in mente er det svært at se midtjyderne lave om på det mandag aften.
Derfor tror vi, at hjemmeholdet trækker sig ud af kampen med en sikker 2-0-sejr.
jeg håber fandme i får ret de ville være så fedt med 3 point til de Hvideeeee:D:D:D