Наши партнеры

Menu



Optakt: AGF – FC Midtjylland

Dansk fodbold

I denne rundes lørdagskamp krydser AGF og FC Midtjylland klinger. AGF’erne skal revanchere efter 4-2-nederlaget på hjemmebane for lidt over en måned siden mod FC Midtjylland.

Hjemmeholdet AGF har ikke vundet deres seneste to SAS Liga-kampe mod SønderjyskE og og allersenest FC Nordsjælland. Holdet ligger på en sjetteplads, men holdets forsvarer Michael Lumb mener ikke, at holdet har spillet synderligt dårligt.

“Både mod SønderjyskE og FC Nordsjælland kommer vi frem til rigeligt med chancer til at vinde. Vi formår dog ikke at score, og så bliver det svært. Mod FC Nordsjælland har vi jo alene i første halvleg flere chancer til at lukke kampen, men ender alligevel med at tabe. Sådan er fodbold en gang imellem, og det er jo også en del af charmen ved det,” forklarer han til klubbens hjemmeside og giver sin opskrift på, hvordan holdet skal slå FC Midtjylland i dag.

“Vi skal fortsætte med vores presspil og hurtige kombinationsspil. Det var det, der gav os sejrene tidligere på sæsonen, og vi skal blive ved med at tro på, at det, der gjorde os gode, stadigvæk er det rigtige.”

FC Midtjylland startede deres SAS Liga-sæson dårligt, men de er kommet rigtigt godt efter det igennem de seneste tre kampe, hvor de med to sejre og en uafgjort kamp, er ubesejret.

Midtjyderne ligger dog fortsat på en tiendeplads, men FCM’s Danny Olsen er optimistisk forud for dagens møde med AGF.

“Vi har mødt nogle modstandere, der ligger godt os. Vi har brugt vores speed, og det har nok noget med det at gøre. Hvis vi får det til at flyde i morgen (i dag, red.), så bliver vi farlige oppe foran,” siger Danny Olsen til klubbens hjemmeside.

Værterne AGF må undvære de langtidsskadede spillere Mark Howard, Ulrik Lindkvist og Niels Kristensen, mens Anders Kure igen er til rådighed.

FC Midtjyllands cheftræner Allan Kuhn kan glæde sig over, at hans hold er både skade- og karantænefrit.

Bekræftede startopstillinger:

AGF:

Steffen Rasmussen

Frederik Krabbe – Dan Thomassen – Jens Gjesing – Michael Lumb

Jeremiah White – Kasper Povlsen – Jakob Poulsen – Benny Feilhaber

Peter Graulund – Dioh Williams

FC Midtjylland:

Arek Onyszko

Kristian Ipsa – Winston Reid – Martin Albrechtsen – Leon Jessen

Danny Olsen – George Florescu – Mikkel Thygesen – Jonas Borring

Ken Ilsø – Frank Kristensen

TotalBold.dk’s bud på kampen:

FC Midtjylland viste for lidt over en måned siden, hvordan man skulle håndtere AGF’erne. Vi tror, at kampen denne gang bliver meget lige, idet AGF har spillet godt på det seneste.

Problemet har været, at de hovedsageligt har manglet de marginaler, som skal til for at lukke kampene tidligt. Vi tipper derfor et 2-2-slutresultat.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu