Наши партнеры

Menu



Optakt: AGF – AC Horsens

Dansk fodbold

Torsdag eftermiddag mødes AGF og AC Horsens i NRGi Park. Begge hold har her i foråret været godt med rent spillemæssigt, men specielt for AGF har problemet været den sidste tredjedel af banen og det skal derfor blive spændende og se, om det ændrer sig mod et bundhold.

I sidste runde af SAS Ligaen tabte AGF hjemme til AaB. Efter Graulunds udligning i det 80. minut, lignede det ellers pointdeling, men i fodbold er der ikke langt fra succes til fiasko og det måtte AGF efter 90 minutter sande. Århusianerne er i angreb og får spillet sig frem til et skudforsøg. Skuddet præller af på stolpen og i stedet for at komme bagud med 2-1 løber AaB ned i den anden ende og putter sejrsmålet i kassen. Bittert for AGF. Landsholdsspilleren Jakob Poulsen siger til klubbens hjemmeside:

”Vi har spillet rigtig, rigtig fint og skabt masser af store chancer, og alligevel står vi tilbage med ét point for fem kampe. Jeg forstår godt, hvis folk er utilfredse, men på et eller andet tidspunkt, så må vi altså løbe ind i heldet og score på vores chancer. Hvis vi ser på kampen mod AaB, så styrer vi næsten hele anden halvleg og kommer frem til klart de største chancer. Vi har i hvert fald to kæmpechancer ud over den, vi scorede på – og flere halve chancer.”

Ligesom AGF rendte AC Horsens også ind i et nederlag i sidste runde. Henrik Jensens tropper gæstede SAS Arena og FC Midtjylland, hvor, midtjyderne efter en hektisk start, hvor der blev scoret i begge ender i løbet af fem minutter, fik styr på kampen og fortjent vandt med 3-1. Før kampen mod AGF udtaler Cheftræner Jensen til klubbens hjemmeside:

”AGF vil komme blæsende som FC Midtjylland gjorde i søndags og vi skal formå at spille os ud af deres pres. AGF har været godt spillende, men holdet har ikke fået så mange point i foråret og det har ofte været stolpe ud i stedet for stolpe ind. Holdet virker mere offensivt efter Erik Rasmussens ankomst. Ove Pedersen fokuserede meget på holdets organisation og Erik Rasmussen tænker lidt mere offensivt med mand-mand i forsvaret.”

Erik Rasmussen må op til kampen ser bort fra hele syv spillere. Den karantæneramte Jerry Lucena, samt Anders Kure, Dioh Williams, Michael Lumb, Anders Rasmussen, Benny Feilhaber og Niels Kristensen, som alle er skadede.

Bedre ser det ud for Henrik Jensen, som kun må undvære den skadede Thomas Kortegaard.

Forventede startopstillinger:

AGF:

Steffen Rasmussen

Ulrik Lindkvist – Mark Howard – Kim Madsen – Frederik Krabbe

Jeremiah White – Kasper Povlsen – Jakob Poulsen – David Devdariani

Nando Rafael – Peter Graulund

AC Horsens:

Søren Jochumsen

Anders Nøhr – Kenneth Emil Petersen – Andreas Augustsson – Adam Eckersley

Martin Spelmann –Søren Friis – Allan Søgaard – Niels Lodberg

Besart Berisha – Rawaz Lawan

TotalBold.dk’s bud på kampen:

Begge mandskaber har hårdt brug for en sejr og da begge mandskaber på papiret virker lige stærke og begge har haft problemer med at få puttet bolden i kassen, så tror vi at kampen ender 0-0.

Skrevet af Jonatan Bøllingtoft.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu