Наши партнеры

Menu



Optakt: Aberdeen FC – F.C. København

UEFA Cup

Pittodrie Stadium. Det er her Aberdeen FC og F.C. København i aften skal have afgjort hvem der skal videre fra gruppespillet i UEFA Cuppen. F.C. København betragtes af mange som favoritter, da de kan nøjes med uafgjort, men Aberdeen FC vil uden tvivl kæmpe en vis legemsdel ud af bukserne på Pittodrie, da det er klubbens vigtigste kamp i snart 25 år.

Aberdeen FC var for snart 25 år siden en væsentlig spiller i Skotland og i Europa, hvor de kronede deres indsats med en sejr over Real Madrid i UEFA Cup-finalen i 1983. Siden den gang har der ikke været det helt væsentlige at juble af, da Glasgow-klubberne Rangers og Celtic har taget al opmærksomheden siden.

Men i aften kan Aberdeen FC igen sætte sig, i hvert fald for en kort periode, tilbage på landkortet i Europa. Med en sejr over F.C. København vil de noget overraskende avancere fra gruppespillet i UEFA Cuppen på bekostning af Lokomotiv Moskva og F.C. København.

Derfor har manageren for Aberdeen FC, Jimmy Calderwood, udtalt følgende til Aberdeen Sport:

”Der er ikke plads til at fortryde noget.”

En udtalelse der klart indikerer, at han forventer at spillere og klubbens fans på lægterne vil gøre alt der står i deres magt for at hjælpe klubben til avancement.

Denne stemning og Aberdeens syn på kampen er man i F.C. København fuldt ud klar over. Ståle Solbakken har 100 % respekt for aftenens modstander og er klar på at det bliver en tæt kamp, men han vil blive skuffet, hvis F.C. København ikke avancere.

”Aberdeen er et jævnt og solidt hold uden at være prangende, og de vil sikkert sætte tempoet, men jeg tror ikke, de har kræfter til at holde et højt tempo gennem alle 90 minutter. Det er vigtigt, at vi er hurtige til bens og hurtige i omstillingsspillet. Hvis kampen skulle spilles i Parken, så ville jeg mene, at vi var klare favoritter, men de er især gode på hjemmebane, så det er en åben affære,” udtalte Ståle Solbakken ifølge fck.dk ved gårsdagens træning på Pittodrie.

En væsentlig brik i det hurtige spil er dog mere end tvivlsom. Jesper Grønkjær er endnu ikke kommet sig oven på hans skade, og er derfor tvivlsom. Ståle Solbakken vil dog have Jesper 100 % klar før han sætter ham i startopstillingen, mens Jesper er mere villig til at sætte helbredet på spil i forsøget på at sende F.C. København videre.

TotalBold.dk’s bud på kampen: Det vil blive en herredyst, hvor hver nærkamp vil blive afgørende. Skotterne vil formentlig kæmpe for livet i hver situation, mens københavnerne vil forsøge at spille taktisk. Det vil formentlig blive en meget rodet kamp, hvor der vil blive uddelt flere advarsler end der vil blive scoret mål. Derfor kan kampen slutte med hvad som helst. Et bud her fra er 2-2.

Skrevet af Morten Jensen.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu