Наши партнеры

Menu



Optakt: AaB – Sampdoria

UEFA Cup

AaB leverede en fremragende indsats i de to holds første opgør, hvis de kan holde dette niveau ligner de en klar kandidat til gruppespillet.

Nordjyderne sikrede sig et flot resultat i Italien mod Sampdoria, da det lykkedes dem at score to udebanemål, så kampen endte 2-2. Nu er det blevet Sampdorias tur til at gæste Aalborg Stadion.

Sampdorias store angrebsstjerne, Antonio Cassano, der er lejet i Real Madrid og netop er vendt tilbage efter en månedsskadespause, og kommer muligvis på banen i aftenens opgør. Udover italieneren er også midtbanespilleren Volpi og den erfarne angriber, Vincenzo Montella, tilbage efter skader.

AaB-træneren Erik Hamrén må se bort fra Benedict Vilakazi og den unge spiller, Patrick Kristensen, der begge er ude med skader, hvorfor han ventes at stille med de sammen elleve startende, som han gjorde i weekenden, da AaB slog Viborg 3-2.

”Sampdoria er stadig klar favorit, men vi glæder os, og uden at sætte procenter på, så er vores chancer for at overraske i hvert fald øget efter de første 90 minutter i Italien,” sagde Erik Hamrén til klubbens hjemmeside.

Forventede startopstillinger:

AaB: Zaza – Jakobsen, Pedersen, Califf, Olesen – Augustinussen, Nomvethe, Risgård, Johansson – Prica – Curth.

Sampdoria: Castellazi – Bastrini, Palombo, Gastaldello – Pieri, Volpi, Sammarco, Zenoni – Bellucci – Cassano, Montella.

TotalBold.dk’s bud på kampen: Vi tror, at der er stor garanti for videre avancement til AaB, hvis de kan levere det samme spil, som de gjorde det i Italien. Vi tror, at kampen ender 1-0 til AaB, og de dermed går sikkert videre.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu