
Nordjyderne tager hjemme imod mestrene FC København, der inden kampen ligger på andenpladsen efter en god periode på det seneste. En god periode i den seneste tid kan man langt fra sige hjemmeholdet har. Vi skal helt tilbage til den 14. september for at finde den seneste AaB-sejr i SAS Liga-regi.
Den seneste AaB-sejr fandt sted den 14. september på udebane mod Randers, som blev besejret med 3-0. Siden da er det blevet til fire nederlag og to uafgjorte. Den dårlige periode AaB er inde i kulminerede med et pokalexit til Hobro fra 2. division, der vandt 2-1 over SAS Liga-mandskabet. AaB kan dog glæde sig over deres seneste kamp mod OB, hvor de spillede uafgjort mod dem på udebane.
Kampen mod OB tager Magnus Pehrsson også gode ting med fra og han glæder sig specielt over holdets anden halvleg mod fynboerne.
”Nu venter en ny spændende udfordring, og vores anden halvleg i mandags mod OB har styrket vores selvtillid; Vi havde moral til at komme tilbage i kampen og viste det nødvendige initiativ og den rette vildskab, hvilket også blev belønnet,” fortæller cheftræneren til klubbens hjemmeside.
Gæsterne FC København har efter en noget svingende start på sæsonen fået gang i pointene i SAS Ligaen. Det seneste nederlag er helt tilbage den 15. August, hvor FCK i Parken tabte med 1-0 til AGF. Siden den kamp er det blevet til seks sejre og tre uafgjorte kampe i SAS Liga-sammenhæng.
Den gode statistik i ligaen har Ståle Solbakken også bidt mærke i. Han udtaler at bortset fra skampletten i Ekstra Bladet Cup mod SønderjyskE, at de på det seneste har levet op til de høje forventninger, som fans og pressen har til dem.
”Ja, det har den, bortset fra skampletten i Sønderjylland, hvor vi hverken var klar mentalt eller fysisk. Men ellers synes jeg, vi er kommet godt igennem både de hjemlige opgør og de to vanskelige kampe mod PSV Eindhoven. Men nu mangler vi lige den sidste her i Aalborg, hvor jeg også håber vi kan levere et godt resultat inden pausen,” fortæller Solbakken til klubbens hjemmeside.
Hjemmeholdet må til kampen se bort fra norske Daniel Freidheim Holm, Thomas Gaardsøe, Jens-Kristian Sørensen og Dennis Marshall. Det betyder at Anders Due og Michael Jakobsen igen er til rådighed for cheftræner Magnus Pehrsson.
FC København mangler til kampen Dame N’Doye, der fået en rift på bagdelen og derfor ikke kan deltage i kampen. Værd at bemærke er at Jesper Christiansen og Mathias ”Zanka” Jørgensen igen er klar. Desuden er Ailton med igen, efter at han sad over mod PSV i Europa League i torsdags, fordi at han blev far torsdag aften. Jesper Grønkjær brækkede næsen mod PSV Eindhoven, men han er med i truppen alligevel, vi forventer dog ikke han starter inde.
Forventede startopstillinger:
AaB:
Bøgelund – Wæhler – Nielsen – Jakobsen
Johansson – Chanko – Würtz – Due
Curth – Schwartz
FC København:
Pospech – Antonsson – Laursen – Wendt
Kvist – Kristensen – Nørregaard – Hutchinson
Santin – Ailton
TotalBold.dk’s bud på kampen:
FC København har været ude at spille internationalt i midtugen, men københavnerne kan tillade sig at skifte ud i truppen uden at det går udover kvaliteten. AaB har lige fået Michael Jakobsen og Anders Due klar fra skader og det forventes at begge to starter inde, men det kan dog blive en ulempe for dem, da begge givetvis vil mangle kamptræning. Det kombineret sammen med at FCK har vist god form på det seneste gør, at vi tror kampen ender med en smal FCK-sejr på 1-0.
Skriv et svar