
AaB tager i aften imod Deportivo i UEFA Cuppens 1/16-finale. Ålborgenserne skal skaffe sig et favorabelt udgangspunkt inden returopgøret, hvis de skal have en chance for at gå videre.
Fra årsskiftet fik AaB en ny træner i Magnus Pehrsson og han glæder sig til den store udfordring, der venter ham og resten af AaB-mandskabet.
”Det er jo sådan det er, en 1/16-finale i UEFA Cup’en. Jeg ser det som en utrolig dejlig udfordring at få fordi vi skal møde et godt hold med det samme,” udtalte Pehrsson på pressemødet i går.
Selvom den spanske Primera Division har været i gang henover vinteren, så mener Thomas Augustinussen, at AaB stadigvæk har en chance mod spanierne.
”Om vi har en chance? Det tror jeg vi har. Siden vi slog Celtic i november har vi vidst at disse vigtige kampe ville komme, så vi har glædet os meget til dem,” sagde anføreren på pressemødet.
Spaniernes formkurve er ikke prangende, da de i de sidste fem kampe kun har vundet en kamp, spillet en uafgjort, samt tabt tre, derfor mener Deportivo La Coruñas træner, at favoritværdigheden er lige.
”Derfor er det svært at sige, hvem der er favorit. AaB har gjort det rigtig godt i Champions League, men vi spiller til gengæld i den spanske liga, der er meget stærk. Derfor kan man ikke på forhånd sige, hvem der er favorit,” forklarede træneren.
Til aftenens opgør mangler AaB midterforsvaren Steve Olfers, mens gæsterne mangler Mauel Pablo, Riki, Rodolfo Bodipo og Andres Guardado.
Forventede startopstillinger:
AaB:
Bøgelund – Beauchamp – Wæhler – Jakobsen
Caca – Enevoldsen – Augustinussen – Johansson – Due
Shelton
Deportivo La Coruña:
Colotto – Ze Castro – Filipe – Kasmirski
De Guzman – Valeron – Tomas – Rodriguez
Bravo – Mista
TotalBold.dk’s bud på kampen:
Kampen bliver et meget lige opgør, der kommer til at bære præg af, at AaB ikke har spillet en betydningsfuld kamp i nogle måneder, men qua deres hjemmebane tror vi, at AaB vinder 1-0.
Skrevet af Patrick Andersen
Skriv et svar