
I søndagens tidlige affære mødes AaB og AC Horsens. Horsens behøver tre point, hvis de skal over stregen, men den mission lader til at blive svær, trods en dalende nordjysk formkurve.
Hjemmeholdet AaB får her til eftermiddag besøg af AC Horsens, som indtager ellevtepladsen i ligaen. AaB har ikke vundet i deres seneste otte kampe, men statistikken taler for, at AaB sejre, idet de aldrig har tabt i SAS Ligaen til netop AC Horsens.
Holdene har mødt hinanden elleve gange i SAS Ligaen, hvor AaB har hentet seks sejre, mens fem kampe er endt uafgjort.
Holdets cheftræner Magnus Pehrsson regner med en intens kamp, hvor motivationen vil være stor hos begge mandskaber.
”Vi skal være forberedte på, at AC Horsens kommer til kampen med en meget stor motivation, fordi de kæmper for overlevelse i SAS Ligaen. For os er det meget vigtigt at give vores hjemmebanepublikum en sejr, for det skylder vi dem. Samtidig skal man ikke glemme, at der udover den kollektive motivation, også er en individuel motivation hos den enkelte spiller om at spille sig på det hold, der skal på banen i pokalfinalen,” siger Magnus Pehrsson til klubbens hjemmeside og fortsætter:
”AC Horsens er et dygtigt hold offensivt, og har afgjort nogle folk i front, som vi skal holde et meget vågent øje med. AC Horsens-offensiven vil betyde, at vi skal være påpasselige i vores defensiv, men det vil også betyde, at vi med dygtigt omstillingsspil vil kunne komme frem til gode scoringsmuligheder,” analyserer han.
Bundholdet AC Horsens har ikke vundet i de seneste seks kampe, mens AaB har holdt Horsens fra at score i over halvdelen af mandskabernes tidligere møder i de elleve kampe, de har mødt hinanden i SAS Ligaen.
Holdets cheftræner Henrik Jensen tror, at kampen bliver svær, fordi man aldrig kan vide sig sikker i Aalborg.
”Det er altid svært at spille i Aalborg, for selv om de har virket lidt slidte og har skader i truppen, så er de klar til at tage kampen op og give hjemmepublikummet en sejr. Der har været meget snak om, at de står overfor en pokalfinale, men det kommer ikke til at betyde noget. De har jo tidligere klaret sig godt i SAS Ligaen, selv om de spillede europæisk,” forklarer Jensen til klubbens hjemmeside og fortsætter:
”Vi går som altid efter tre point og vi skal gå på banen med samme indstilling som vi viste i Vejle og i 2. halvleg mod FC Midtjylland.”
AaB’s skadeliste rummer Kasper Bøgelund, Michael Jakobsen, Kenneth Stenild, Daniel Christensen og Emil Haucke.
Gæsterne fra AC Horsens må se bort fra Morten Rasmussen, som døjer med en skade i akillessenen.
Forventede startopstillinger:
AaB:
Kasper Bøgelund – Steve Olfers – Kjetil Wähler – Patrick Kristensen
Thomas Enevoldsen – Thomas Augustinussen – Kasper Risgård – Anders Due
Andreas Johansson
Caca
AC Horsens:
Anders Nøhr – Andreas Augustsson – Kenneth Emil Petersen – Adam Eckersley
Martin Spelmann – Niels Lodberg – Allan Søgaard – Søren Friis
Besart Berisha – Gilberto
TotalBold.dk’s bud på kampen:
AaB’s seneste formkurve har lagt fra været imponerende, men nordjydernes positive statistik i de opgør, hvor de har mødt AC Horsens taler for endnu en AaB-sejr. Vi tror derfor, at AaB sikkert vinder 3-1.
Skriv et svar