Наши партнеры

Menu



Onyszko i OB frem til 2010

Dansk fodbold

OB kunne i dag offentliggøre, at man har forlænget kontrakten med førstevalget på posten, Arek Onyszko, med et ekstra år, således, at aftalen løber frem til sommeren 2010.

OB’s førstevalg på målmandsposten Arek Onyszko har længe været rygtet på vej hjem til Polen, men i dag blev disse rygter manet til jorden, da polakken underskrev en kontraktforlængelse, der binder ham i klubben frem til 2010.

”Vi er glade for at have nået til enighed om en kontraktforlængelse med Arek Onyszko. Han er en central del af holdet, og vi anser ham som en af SAS Ligaens absolut bedste målmænd. Han har i hele sin periode som OB-spiller leveret præstationer, der har gjort vores forsvar til SAS Ligaens måske bedste,” siger klubbens direktør, Kim Brink, i en pressemeddelelse.

”Jeg er glad for at have forlænget kontrakten med OB med yderligere et år. Jeg er utrolig glad for klubben, og jeg ser frem til at vinde flere titler med klubben i de kommende år. Jeg føler mig i god form, og min familie og jeg trives rigtig godt i Odense både på og uden for banen. Nu har jeg fået afklaret, hvor jeg skal spille de to kommende sæsoner, hvilket giver ro til at fokusere 100 procent på de opgaver der venter,” fortæller hovedpersonen, Arek Onyszko.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu