
Arek Onyszko undskylder og erkender nu, at han har misforstået OB’s udmeldinger om hans fremtid i klubben.
På det seneste har Arek Onyszko luftet sin utilfredshed med, at klubben allerede skulle have taget en beslutning om hans fremtid før den forestående retssag, som kan komme til at påvirke målmandens kontraktforhold. Denne beslutning betød ifølge Onyszko at han skulle forlade klubben, men den polske målmand erkender nu, at have misforstået den holdning.
“Det hele er en misforståelse mellem min rådgiver Stanislav Kempa og mig. Jeg har været overbevist om, at OB ville have mig væk uanset udfaldet af min retssag i næste uge, men jeg forstår nu på Kempa, at det ikke er rigtigt,” siger Arek Onyszko til Sporten.dk
Arek Onyszko beskyldte endda OB’s direktør Kim Brink for at lyve, og dette undskylder han nu.
“Jeg beklager. Jeg har udtalt mig på et forkert grundlag. Jeg mener selvfølgelig ikke mere, at de lyver,” siger Onyszko.
Onyszkos rådgiver Stanislav Kempa udreder trådende, og forklarer at hans klient har misforstået nogle hypotetiske scenarier
“Der er sket det, at Arek har misforstået og misfortolket det, jeg har sagt til ham. Det var scenarier, jeg havde drøftet med Brink. Ikke afgørelser. Jeg fastholder, at vi har haft et fint samarbejde med OB, som har opført sig meget professionelt,” siger Kempa til Sporten.dk
Onyszko skal onsdag for Retten i Odense som tiltalt for vold og trusler mod sin eks.-hustru. Det er denne retssag som har sat spekulationer igang om målmandens fremtid i OB.
Skriv et svar