Наши партнеры

Menu



Olsens udvalgte mod Spanien

EM 2008

Landstræner Morten Olsen udtog i dag en bruttotrup på i alt 22 spillere, som skal møde Spanien i det store EM-brag, der finder sted på Real Madrids hjemmebane, Santiago Bernabeu, den 24. marts.

Grunden til, at Morten Olsen har udtaget så mange er, at landsholdet skal bruge en hel uges ophold i det spanske, inden landsholdet tager videre til hovedstaden.

Dagen efter det store EM-brag har fundet sted, skal danskerne til Duisburg og møde Tyskland i en testlandskamp.

Den største overraskelse i bruttotrupen er, FC Midtjyllands Simon Poulsen, som samtidig vil få mulighed for at få A-landsholdsdebut, også den formstærke midtbanespiller, Leon Andreasen er tilbage i rødt og hvidt.

Simon Poulsen var utroligt glad.

“Det er helt vildt. Jeg er vildt overrasket, og kan næsten ikke forstå det. Det er svært at sætte ord på,” sagde han til TV 2 Sporten.

Han ser frem til endnu en tur med landsholdet, og håber at han vil kunne imponere landstræneren.

“Jeg var med på ligelandsholdets tur i januar, og må have imponeret Morten Olsen. Det er jeg stolt og vildt glad over. Jeg håber at kunne imponere ham endnu en gang. Det er en kæmpe mulighed,” slutter Simon Poulsen.

Hele bruttotruppen ser således ud:

Målmænd: Thomas Sørensen, Jesper Christiansen, Stephan Andersen. Øvrige: Brian Priske, Daniel Agger, Lars Jacobsen, Leon Andreasen, Michael Gravgaard, Niclas Jensen, Per Nielsen, Christian Poulsen, Daniel Jensen, Dennis Rommedahl, Rasmus Würtz, Thomas Kahlenberg, Dennis Sørensen, Jesper Grønkjær, Jon Dahl Tomasson, Martin Jørgensen, Morten Nordstrand, Niclas Bendtner. Simon Busk Poulsen.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu