
Landstræner Morten Olsen har i dag sat navne på de sidste otte spillere, som er udtaget til truppen til landskampene mod Ungarn og Portugal.
Morten Olsen satte i dag navnene på de resterende otte spillere, som tilsluttes truppen, der skal møde Ungarn og Portugal i starten af september.
Olsen har udtaget to udenlandsdanskere i form af Peter Løvenkrands og Leon Andreasen, mens de sidste seks spillere er peget ud fra SAS Liga-klubber, og disse er: Kasper Bøgelund, Christopher Poulsen, Jonas Borring, Hjalte Nørregaard, Morten Nordstrand samt Marc Nygaard.
”Efter vi har tjekket alle vores aktuelle landsholdsspillere og -emner både i Danmark og udlandet, har vi udtaget denne trup til to kampe, som vi strategisk givetvis skal angribe forskelligt,” fortæller landstræner Morten Olsen til DBUs hjemmeside.
Derudover vil Randers-keeperen Kevin Stuhr Ellegaard afløse FCK’s målmand, Jesper Christiansen, som har meldt afbud her til aften.
Skriv et svar