SønderjyskE har i dag offentliggjort holdets nye cheftræner. Valget er faldet på talentchef Frank Andersen, så klubben dermed opfylder kravet fra DBU om at have en cheftræner med P-licens.
SønderjyskE’s teamchef, Michael Hemmingsen, afventer i øjeblikket deltagelse til DBU’s P-træneruddannelse. Det ventes, at han kan komme i gang med uddannelsen omkring det kommende årsskifte.
I mellemtiden vil klubbens nye talentchef Frank Andersen fungere som cheftræner for SAS Liga-mandskabet.
Holdets sportsdirektør Jacob Gregersen er naturligvis glad for løsningen.
“Vi har ansat Frank Andersen til at løse den udfordring, vi har foran os. Han er fungerende Cheftræner, indtil Teamchef Michael Hemmingsen bliver optaget på DBU´s P-træner uddannelse. Vi er meget glade for, at Frank vil påtage sig denne, midlertidige opgave ved siden af jobbet som Talentchef. Med denne løsning lever vi fuldt op til kravene fra DBU,” fastslår Gregersen til klubbens hjemmeside.

d. 16/03/2026 23:37 |
Skriv et svar