Наши партнеры

Menu



Officielt: PL-klub har hyret Sam Allardyce

Engelsk fodbold

68-årige Sam Allardyce er tilbage i Premier League, hvor han er blevet ansat som manager for nedrykningstruede Leeds. Det bekræfter klubben onsdag. 

Leeds indtager i skrivende stund en 17. plads i Premier League, hvor kun målforskellen holder dem over nedrykningsstregen.

Holdet har nu blot fire kampe tilbage i sæsonen, og her bliver det Sam Allardyce, der skal stå i spidsen.

Leeds bekræfter således på sin hjemmeside onsdag, at man har fyret Javi Garcia og i stedet ansat “Big Sam” som ny manager.

Den 68-årige englænder har stået uden klub siden sommeren 2021, hvor han forlod West Bromwich.

Allardyce har tidligere i sin karriere reddet flere mandskaber fra nedrykning til The Championship, deriblandt Crystal Palace og Sunderland.

Derudover har manageren været ved roret i klubber som Everton, Newcastle, West Ham og Bolton.

Allardyce og Leeds går en svær opgave i møde på lørdag, hvor de skal spille mod Manchester City på udebane.



Kommentér



Top-menu
Menu