
Brøndby IF har nu fundet afløseren for Hermann Haraldsson. Der er tale om Frank Buch-Andersen, som tiltræder som klubbens administrerende direktør.
Efter fyringen af Hermann Haraldsson har Brøndby IF igennem de seneste uger ledt med lys og lygte efter en afløser på posten som administrerende direktør.
Denne har man nu fundet i Frank Buch-Andersen, som har været en del af klubbens bestyrelse siden april 2005.
Buch-Andersen blev født i 1964, og han overtager stillingen i Brøndby IF, efter at have været i en lignende stilling i det børsnoterede selskab Green Wind Energy.
Frank Buch-Andersen er registreret revisor, og tilbage i 1991 stiftede han revisions- og rådgivningsselskabet Bille & Buch-Andersen A/S, som han solgte i 2007.
Brøndby IF vil senere på dagen indkalde til pressemøde, hvor Buch-Andersen vil blive præsenteret, meddeler klubben på sin hjemmeside.
Skriv et svar