Наши партнеры

Menu



Officielt: Kahlenberg til Wolfsburg

Tysk fodbold

Den danske midtbanespiller, Thomas Kahlenberg, har i dag tegnet en fireårig kontrakt med de tyske mestre, Wolfsburg. Dermed forlader han franske Auxerre.

De tyske mestre Wolfsburg har her til eftermiddag meddelt, at man har underskrevet en fireårig aftale med den 26-årige danske midtbanespiller Thomas Kahlenberg.

Kahlenberg forlader dermed sin franske arbejdsgiver Auxerre efter fires års samarbejde.

“Thomas Kahlenberg er en fremragende spiller. Vi har et stærkt hold, som vi ønsker at supplere med andre topspillere. Kahlenberg vil bidrage til den videre udvikling af holdet,” siger Wolfsburgs direktør Jürgen Marbach til klubbens hjemmeside.

Hovedpersonen selv er også tydeligvis glad for sit klubskifte, hvor han ifølge sporten.dk’s oplysninger kan se frem til en løn på godt 20 millioner kroner årligt.

“Jeg glæder mig til at komme til Wolfsburg og Bundesligaen. Wolfsburg har et rigtig godt hold. Jeg vil gøre mit til, at holdet i fremtiden etablerer sig i toppen af Bundesligaen og kommer til at spille en rolle i Champions League,” udtaler Kahlenberg.

Overgangssummen skulle efter sigende være 30 millioner kroner.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu