Наши партнеры

Menu



Officielt: Fabio Capello fyret i Real Madrid

Spansk fodbold

I dag faldt nogle af kortene på plads i den meget omtalte trænerkabale i Spanien. Real Madrids ledelse valgte i dag at fyre den italienske træner Fabio Capello.

Real Madrid vinkede i dag farvel til klubbens træner siden 2006. Fabio Capello formåede i denne sæson at sikre kongeklubben mesterskabet. Dette havde de ikke haft i hænderne de sidste fire år, men på trods af det kunne den italienske træner altså modtage en fyreseddel på ledelsens møde hertil formiddag.

“Vi har besluttet os for ikke at fortsætte samarbejdet med Fabio Capello i næste sæson. Vi tror ikke, at han er den rette person til at føre klubben videere på den måde, som vi ønsker det,” fortalte Real Madrids sportsdirektør Predrag Mijatovic.

Predrag Mijatovic vil dog endnu ikke afsløre afløseren, men ifølge ham skulle der være flere kandidater til at overtage det ledige trænersæde.

Storfavoritten til at overtage trænersædet er dog tyske Bernd Schuster, som netop har sagt op i Getafe, men også danske Michael Laudrup og Arsenals franske træner, Arsene Wenger, har været nævnt som mulige træneremner i hovedstadsklubben.

“Ifølge Mijatovic (klubbens sportsdirektør, red.), kan vi ikke tale med nogen, der allerede har en kontrakt, men hvis vi mangler en ny træner, og Schuster kan få ordnet sine ting med Getafe, så kan jeg forestille mig, at Mijatovic vil kigge på ham. Men Mijatovic har også talt med mig om Ronald Koeman, Michael Laudrup og Arsene Wenger,” sagde Calderon på pressemødet.

Capello kan nu slappe af, samtidig med at han vil modtage løn fra kongeklubben de næste to år, da han stadig har kontrakt med den spanske storklub frem til 2009.

Det kan meget vel tænkes, at Capello udnytter dette, da han tidligere har antydet at han ville lægge taktiktavlen på hylden i en periode, hvis han skulle modtage en fyreseddel fra Reals ledelse.

“De bedste klubber har allerede deres trænere på plads, og det betyder, at det kan ende med, at jeg stopper med to års løn,” sagde Capello for en uge siden til La Gazzetta dello Sport.

Capello har tidligere stået i spidsen for de tre italienske klubber AC Milan, Juventus og AS Roma.

Den 61-årige italiener formåede at vinde mesterskabet med klubben i sæsonen 1996-97.

Sidst opdateret 14:18



Kommentér

5 kommentarer til “Officielt: Fabio Capello fyret i Real Madrid

  1. MonQ siger:

    Sikke en farce! Har virkelig svært ved at tage ledelsen i Real Madrid seriøst. Tag et kig på hold som Manchester United, Arsenal osv. De forstår at have en træner i mere end ét år. Til grin.

  2. Centrino siger:

    Du skal så også huske hvad der skete da han nærmest satte David Beckham af holdet nede i Madrid tilbage i efteråret?..

    Der var mange diskutioner lige fra fanrækkerne til ledelsen. Og nu har en af de mest lysende stjerner gennem tiden forladt Real Madrid for at komme til USA og spille på et noget lavere plan end i Spanien. Han er en klasse spiller uden tvivl, bare se på Englands landshold i deres sidste kamp. Han fik jo ligefrem store roser knægten.

    Kan godt følge ledelsen i Real Madrid lidt, især fordi de har lidt kik på Michael Laudrup som er tidligere stjerne spiller i Madrid. Men nu ser vi om de henter ham i stedet for Getafe træneren

  3. MonQ siger:

    Ahmen, derfor er det da stadig mega ristet af, at en så stor klub ikke kan holde styr på organisationen. Der har jo været et utal af trænere de sidste mange år.

    Ja, han satte Becks af og solgte ham. Becks har spillet godt, men nogen verdensklassespiller synes jeg aldrig han har været, og det bliver han heller aldrig. Dog har han betydet meget for Real, men han måtte jo smutte på et tidspunkt.

  4. Centrino siger:

    Ang. Beckham – klassespiller men langt fra verdensklasse spiller.

    Jeg giver dig ret i at Real Madrid mangler en del organisation i deres ledelses struktur, og måske er problemet i virkeligheden slet ikke trænerne men måske de mænd som sidder i ledelsen.

    Men ja for at Real Madrid kommer til at virke igen burde de se efter hvad problemet er i Madrid, men stadigvæk kan jeg godt følge dem i at fjerne Capolle, som noget tyder på har mistet fansenes tidlig og det er jo dem som driver penge i kassen.

  5. Casper Lohse siger:

    I kan alle debattere videre i vores Real Madrid-tråd:

    [url]https://www.totalbold.dk/forum/viewthread.php?forum_id=11&thread_id=113&pid=7010#post_7010[/url]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu