Søndag aften nåede Portsmouth og Real Madrid til enighed om en overgangssum for Lassana Diarra, som vil underskrive en kontrakt på fire et halvt år med Madrid-klubben.
Real Madrid har været nødsaget til at forstærke den defensive midtbane, eftersom det stod klart, at Mahamadou Diarra var ude resten af sæsonen.
Afløseren er den 23-årige franske landsholdsspiller, Lassana Diarra, som ventes at koste i omegnen af 150 millioner kroner, hvis han vel at værke består det obligatoriske lægetjek i Madrid mandag.
Real Madrid meddeler på klubbens hjemmeside, at Diarra har accepteret en kontrakt på fire et halvt år.
Madrid-skiftet er det tredje, siden han forlod Chelsea for blot halvandet år siden. Efter Chelsea gik turen til Arsenal og sidenhen Portsmouth.
Skriv et svar