
Aston Villa oplyser på deres egen hjemmeside, at de har sikret sig det 19-årige midtbanetalent, Fabian Delph, fra Leeds. Han kan allerede få uofficiel debut på lørdag.
Fabian Delph har været et af de varmeste transferemner denne sommer i England. Hans klub Leeds formåede lige akkurat ikke at komme op i landets næstbedste række, og derfor skete det naturlige, at midtbanetalentet forlod klubben.
Aston Villa oplyser nemlig på deres hjemmeside, at de har sikret sig det 19-årige midtbanetalent, der allerede på lørdag kan få sin uofficielle debut for klubben i en træningskamp mod Fiorentina.
“Det vil formentlig tage et par uger for ham at tilvænne sig de nye forhold, men jeg er sikker på, at han har talentet og viljen til det. Jeg tror, han bliver en stor succes for os,” siger Aston Villa-træner Martin O’Neill til klubbens egen hjemmeside.
“Han er et stort talent, og jeg tror, at han har en lys fremtid foran sig. Hvis han ikke løber ind i skader, kan han blive fantastisk for os. Jeg foventer dog ikke mirakler fra ham. Han skal vænne sig til klubben, ligesom Ashley Young gjorde det. Efter et stykke tid vil han være flyvende.”
Skriv et svar