
Daniel Aggers engelske arbejdsgiver, Liverpool, kunne her til aften oplyse, at man har forlænget kontrakten med den danske forsvarer. Agger med den nye aftale være i klubben frem til sommeren 2014.
Flere timers forhandlinger mundede i dag ud i en kontraktforlængelse for danske Daniel Agger, som igennem de seneste måneder har været meldt på vej væk fra Liverpool.
Danskeren kunne i aften sætte sin signatur på en aftale, som binder ham i klubben frem til sommeren 2014. Klubbens manager, Rafael Benitez, var henrykt over den nye forlængelse med landsholdsspilleren.
”Daniel er fortsat ung, men han er meget talentfuld, og han bliver en vigtig spiller for os i fremtiden. Jeg er sikker på, at mange andre klubber har fulgt situationen nøje, men over forhandlingsbordet har Daniel hele tiden udtrykt klart, at han ønskede at blive i Liverpool for at opnå yderligere succes,” forklarer Benitez til klubbens hjemmeside.
24-årige Daniel Agger tiltrådte i Liverpool tilbage i 2006, da han kom fra Brøndby IF. Han står noteret for 76 optrædener, hvor det har lykkedes ham, at score seks gange.
Skriv et svar