
I dag blev det offentliggjort af FIFA, hvilke tre spillere, der skal dyste om titlen som verdens bedste fodboldspiller.
FIFA offentliggjorde i dag, hvilke tre spillere, der skal kæmpe om titlen som verdens bedste fodboldspiller, og ikke overraskende blev det tre offensive spillere, der blev nomineret. De tre var Kaka fra Milan, Cristiano Ronaldo fra Manchester United og til sidst argentinske Lionel Messi fra Barcelona.
De tre er blevet valgt af landstrænere og anførerne for de respektive landshold verden over, som hver især har stemt på deres favorit af de tredive spillere, som i første omgang bejlede til titlen.
Prisen bliver uddelt den 17. december.
Skriv et svar