
FC Midtjyllands sportsdirektør, Jens Ørgaard, forklarer, at den nye cheftræner, Allan Kuhn, ikke vil skulle fokusere på spillerindkøb, men udelukkende på klubbens resultater.
FC Midtjyllands nye cheftræner Allan Kuhn har udelukkende til opgave at få spillet til at fungere optimalt. Klubbens sportsdirektør Jens Ørgaard fortæller, at en række andre personer i staben vil have ansvaret for holdets spillerindkøb.
”Tidligere var det vel mere en kollektiv beslutning. Fremtiden bliver mere topstyret. Det bliver sværere og sværere for en træner at afse tid til at syne en spiller tre-fire gange,” forklarer FC Midtjyllands sportsdirektør, Jens Ørgaard, til Herning Folkeblad.
FC Midtjyllands eneste indkøb i sommerens transfervindue har været Arek Onyszko, mens man har fået tilgang af en række spillere, som er returneret fra lejekontrakter.
Skriv et svar