Наши партнеры

Menu



OB slog HB Køge efter to selvmål

Dansk fodbold

OB var søndag eftermiddag en tur på Herfølge Stadion for at møde HB Køge, der gav overraskende meget modstand til fynboerne, men hjemmeholdet endte alligevel ved at tabe 3-1 på blandt andet to selvmål af uheldige Nicklas Svendsen, der også var impliceret i OB’s første scoring.

Kampen startede ud med at begge mandskaber ikke rigtig turde tage initiativet i kampen og i stedet så hinanden an. Lidt chancer kom der dog og den første rigtige chance kom efter et kvarter, hvor Henrik Toft fik et indlæg fra brasilianske Fabinho, der blev sendt forbi mål.

De fynske medaljekandidater kom foran efter 22 minutter på en straffesparksscoring sat ind af anfører Chris Sørensen. Straffesparket blev begået efter et indlæg, som Esben Ruud havde sat ind i feltet, blev ramt på hånden af Nicklas Svendsen.

HB Køge kom straks frem på banen og udviste stor vilje for at få udlignet før pausen, men det lykkedes ikke og i stedet måtte de gå ud i omklædningsrummet bagud med 1-0.

Hvad HB Køge ikke kunne i den sidste del af første halvleg gjorde de den sidste halvdel af kampen. Efter få minutter af anden halvleg havnede bolden hos Fabinho efter klumpspil og han satte bolden ind bag en chanceløs Roy Caroll i OB-målet.

Tyve minutter før tid gjorde Nicklas Svendsen sig endnu en gang uheldigt bemærket. Hans Henrik Andreasen headede bolden på overliggeren og kom i spil igen og ramte i stedet for Svendsen i hovedet og før han havde set sig om havde han lavet selvmål.

Efter OB’s føringsmål fortsatte HB Køge med at presse gæsterne. Det var ved at give pote kort efter scoringen, hvor Henrik Toft spillede Leliuga i dybden, men chancen blev ikke omsat til mål.

Oprykkerne blev ved med deres ihærdige pres indtil slutfløjt, men det resulterede ikke i flere scoringer fra deres side. I stedet kom OB på måltavlen endnu en gang, da Nicklas Svendsen hårdt presset af Hans Henrik Andreasen sendte bolden i eget net til slutresultatet 3-1 til OB.



Kommentér

En kommentar til “OB slog HB Køge efter to selvmål

  1. M selmer siger:

    jeg er godt nok glad for jeg ikke hed Nicklas Svendsen den dag :D. man har sku alligevel lidt ondt af manden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu