OB kunne onsdag aften sikre sig 1. pladsen i SAS Ligaen, da FC Nordsjælland blev besejret på Fionia Park med 3-1. Sørensen, Absalonsen og Runström stod for fynboernes scoringer, mens Søren Christensen nettede for FC Nordsjælland.
OB har præsteret fremragende i de indledende kampe i SAS Ligaen, hvilket Vejle og AGF indtil videre har fået at smage. Onsdag aften måtte FC Nordsjælland også lade sig besejre, da de nybagte mesterskabskandidater besejrede dem med 3-1 på Fionia Park.
Allerede efter ti minutter var OB tæt på at fortsætte de storslåede takter, men keeper Jesper Hansen nåede ned til en afslutning fra transferemnet Djiby Fall. Kort tid efter kunne Henrik Hansen se sit frispark tordne mod overliggeren.
Efter den anden forskrækkelse kom der gang i gæsterne fra Sjælland, blandt andet da Jonathan Richter havde et fint forsøg. Kort før pausen var det dog Henrik Kildentoft der sørgede for scoring, blot til modstanderen, da han på klodset vis nedlage Johan Absalonsen. Chris Sørensen nettede på det efterfølgende straffespark.
FCN kom godt fra start til anden halvleg, men fik en kold spand vand i hovedet, da OB efter et godt kombinationsspil kunne se Johan Absalonsen udplacerede FCN-keeperen. Lidt før slutfløjt reducerede Søren Christensen før Bjørn Runström slukkede kampen til slutresultatet 3-1.
Dermed er OB det nye tophold i SAS Ligaen.
Skriv et svar