Наши партнеры

Menu



OB henter talent

Dansk fodbold

OB har i dag skrevet kontrakt med den 20-årige senegalesiske Mustapha Papa Diop, som skifter til OB fra Marseille.

Papa Diops kontrakt udløb med Marseille, det fik OB til at komme med et kontraktudspil, og selvom den franske klub tilbød ham at blive, valgte han i sidste ende at rejse til Odense på en etårig kontrakt.

”Mustapha Papa Diop er en talentfuld spiller, der bliver en del af gruppen af unge spillere, der er i og omkring SAS Ligatruppen. Han er en spiller med fremtidspotentiale, og vi forventer at han hurtigt kan udvikle sig til at blive SAS Liga-aktuel,” sagde OB-direktør Kim Brink i en pressemeddelelse.

OB udnyttede lejligheden til, at underskrive en kontrakt med klubbens eget talent, Matti Lund Nielsen, som allerede har haft sin debut på førsteholdet i en Royal League-kamp.

”Matti Lund Nielsen er en meget talentfuld midtbanespiller, som allerede har vist sin betydning for vores Danmarksseriehold, der har gode muligheder for at rykke op i 2. division. Vi er i en proces, hvor vi har en del talenter, der befinder sig i og omkring SAS Liga-holdet, og i den forbindelse er det vigtigt for os, at det lykkes for U-truppen at rykke op. Og Matti er blandt dem, der er hastigt på vej fremad, så vi glæder os til at have ham tilknyttet på fuld tid,” fortalte Kim Brink.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu